tit ham, til hvem Han sal give Bogen: Tag disse Ord, som ikke eve forseglede, og giv dem til en Auden, at han maa vise bem til den lærde, sigende: Jeg beder Dig, læs dette. Og den Larde stat sige: Bring Bogen hið, og jeg vil læse den; og see, dette ville de fige for Vers dens Wres Skyld, og for Binding, og ikke for Guds Cres Styl. Og Manden stat sige: Jeg kan ikke hid. bringe Bogeu, thi den er forseglet. Da stal den Lærde fige: Seg kau ikke læse det. Hvorpaa det flat flee, at den Herre Gud vil atter give Bogen og dens Orb til ham, four ikke er lærd; og Manden, som er ikke lærb, stat sige: Jeg er ikke lærd. Da flal den Herre Gud sige fil bam: De færde skulle ikke læse dem; thi de have forkastet dem, og Jeg formaaer at gjøre mit eget Ur beide; hvorfor Du skal læse de Ord, som Jeg moune give Dig. Nør ikke de Zing, som ere forfeglede; thi Jeg vil bringe dem frem i min egen bestemte Zid; thi Jeg vil vise Mennestens Børn, at Jeg er mægtig til at gjøre mit eget Arbeide. Derfor, near Du har læst de Orb, som Jeg har befalet dig, eg erholdt de Widner, som Jeg har lovet Dig, da flal Du forfegte Bogen igjen, og forvare den til mig, at Jeg man bevare de Ord, som du ikke har læst, indtil Jeg fal finde det tjenligt, i min egen Biisdom, at aabenbare Alting for Mennestens Børn. Thi see: Jeg er Gud; eg Jeg er en Gud, som gjør Mi. rakler; og Jeg vil vise Verden, at Jeg er den Samme igaar, idag, og til evig Tid; og Jeg arbeider ikke iblandt Wienneffens Boru, uden efter deres Tro.
Og atter tal det stee, at Herren skal sige til ham, som stat læse de Ord, som skulle gives ham: Efterdi dette Folk holder sig nær til mig med deres Mund, og de ære mig med deres Læber, men deres Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært, derfor vil Jeg vedblive at gjøre en forums berlig Gjerning iblandt dette folk; ja eu forunderlig Gjerning, og et Bidunder; thi deres Wises og Lærdes Bisdom skal forgaae, og beres Forstandiges Forstand fal stjules. Og vee dem, som søge dybt at fule deres Auslag for Herren. Og deres Gjerninger ere i Mørke; og de slae: Hoo feer os, og hvo tiender os? Og de sige cafaa: Det, at I vende op og ned paa Tingene, stat visseligen agtes som Pottemagerens Leer. Men fee, Jea vil vise dem, siger Hærflarernes Herre, at Jeg kjender alle deres Gjerninger. Thi, fal Gjerningen sige om ham, som gjorde den: Han har ikke gjort mig? Eller skal det,
