den Unden. Og aſt Kjød er af Støvet; og til bem ſamme Ende har Han flabt dem, at de fulde Holde Hans Bub, og give Fam Eren til evig Tid. Og nn ender jeg min Tale til Eder om denne Stolthed. Og dersom det ikke var, at jeg fulde tale til Eder om en større Overtrædelse, da vilde mit Hjerte saare glæde sig over Eder. Men Guds Ord betynger mig, for Eders større Overtrædelsers Stold. Thi ser, saa figer Herren: Dette Folk begynder at vore i Ugubelighed; de forstaae ikke Skrifterne; thi de føge at üudſkylde ſig, idet de bedrive Horerie, ved Det, som er streven om David, og Salo. mon, hans Sou. See, David og Salomon havde i Sandhed mange hustruer og Medhustruer, hvilket var mig en vederstyggelig Ting, siger Herren; og faa_figer Herren: Jeg har ført dette Folk ud af Jerufalems Land, ved min Arms Kraft, paa det at Jeg maatte opreise mig en retfærdig vist af Josephs Lænders Frugt. Hvor for Zeg, den Herre Gud, ikke vil tristede, at dette Folk sal gjøre ligesom de i gamle Dage. Derfor hører mig, mine Brødre, og lytter til Herrens Ord; thi der stal ikke nogen and iblandt Eder have mere end een Hus true; og af Medhustruer stal han ingen have; thi Jeg, den Herre Gud, haver Behag i Qvindernes Kydsthed. Men Sorerie er en Bederstyggelighed for mig, siger den Herre Zebaoth. Derfor flal dette Folk holde mine Bud, figer den Herre Sebaoth, eller Landet flal være forbandet for deres Skyld. Thi em Jeg vil opreise mig Sad, figer den Herre Sebaoth, faa vil eg befale mit Folk; ellers skulle de adlyde disse Ting. Thi see, Jeg Herren har feet mit Folks Dettres Sorg, og børt deres Jam- mer i Jerusalems Land, ja i alle mit Folks Laude, over deres Mænds Ondskab og Bederftyggeligheder. Og Jeg vil ikke tillade, ſiger den Herre Scbcoth, at dette Folks Sjønne Dettres Skrig, ſom Jeg har ført ud af Jerufas lems Land, ſtulle komme op til mig, imod Mændene af mit Folk, siger den Herre Bebaoth; thi de flulle ikke bort. lede mit Folks Dettre fangne, formedelst deres Dmhed, uden Jeg fal hjemsøge dem med en frar Forbandelse, lige til delæggelse; thi de skulle ikke bedrive Hor, som de i gamle Dage, ſiger Hærfarernes Herve.
Og nu see, mine Brødre, I vide, at disse Befalin. ger bleve givne til vor Fader Lehi; hvorfor I have kjendt bem før og 3 ere komne til stor fordømmelse; thi I have gjort de Cius, som 3 ikke burde have gjort. See, I have gjort større Misgjerninger, end Zamaniterne,
