Spring til indhold

Side:Mormons bog.pdf/149

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

ikke har vlriet den? Nei; ica har pleiet den, og jeg har gravet i den, og jeg har beslagret den, og jeg har giødet den; og jeg har udrakt min Haand næsten hele ben ganske Dag; og Enden er nær. Og det bedrøver mig, at jeg fulde nedhugge alle Træerne i min Viingaard, og kaste dem i Jlben, saa at de opbrændes. Hvo er det, der har fordærvet min Biingaard?

Og Tjeneren sagde til fiu Herre: Er det ikke Høi heden i din Büngaard? Have ikke Grenene faaet Over haand over Rødderne, hvilke ere gode? Og fordi Grenene have faaet Overhaand over Rødderne, see, berfor_grvede de ſtærkere, end Rødderne samlede Kræfter, og ſamlede selv Kræfter. See, siger jeg, er dette ikke Warsagen til, at Træerne i din Wiingaard ere blønne fordærvede ?

Og Viingaardens Herre sagde til Tjeneren: Lader os gaae til, og nedhugge Træerne i Biingaarden, og taste dem i Ilden, saa at de ikke fulle besvære Jorden i min Viiugaard; the jeg har gjort Alt; hvad Mere kunbe jeg have gjort før miu Biigaard? Men fee, Tjeneren fagde til Biingaardens Herre: Staan ben lidt længer. Og Herren sagde ja, jeg vil flaane ben lidt længer; thi bet bedrøver mig, at jeg fal miſte Træerne i mín Viin- gaard. Lader os derfor tage Grenene af dem, som jeg har plantet i de nederste Dele af min Wiingaard, og lader os indpode dem i det Træ, de kom fra; og lader os hugge de Grene af Træet, hvis Frugt er meest bitter, og ind- pode Træets naturlige Grene istedet derfor. Og dette vil jeg gjøre, for at Træet ikke fal udove, at jeg man ftee kan bevare Rødderne deraf til mit eget Diemed. Og see, Rødderne af Træets naturlige Grene, hvilke seg plantede, hvorsomhelst jeg vilde; de ere endnu ilive; hvor fot jeg, for at bevare dem ogsaa, til mit eget Diemed, vil tage af Grenene af dette Træ, og jeg vil pode dem ind i dem. Ja, jeg vil indpode i dem Grenene af deres Modertræ, at jeg kan bevare Rødderne ogsaa til mig selv, for at de, naar de blive kraftfulde nok, maaffee maae bære mig god Frugt, og jeg vil endnu have here af min Biingaards Frugt.

Eg det flete, at de toge af Modertræet, som var bleven vildt, og indpodede i de naturlige Træer, hvilke ogsaa vare blevne vilde; og de toge ligeledes af de natur: lige Træer, som vare blevne vilde, og indpodede i deres Modertræ. Og Wijngaardens Herre sagde til Tjene. ren: Tag ikke de vilbe Grene af Træerne, undtagen be, ſom ere meest bittrez men i dem sulle J inbpode efter