tom ud fra Taarnet, paa den Tid, da Herren forvirrede Follets Sprog; og Herreus Vrede faldt paa dem, i Overs tensstemmelse med hans Domme, hvilke ere retfærdige; og deres Been ligge omspredte i Landet mod Norden.
See, jeg Amaleki, blev født i Moliæ Dage; og irg har levet at ſee hand Deb; og Benjamin, hans Son, regjerer i hand Sted. Og fee, Kong Benjamins Dage har jeg feet en svar Krig og megen Blobsubgybelse imel fem Nephiterne og Lamaniterne. Men fee, Nephiterne fit megen Overhaald over dem; ja saameget, at Kong Bens jamin brev bent ud af Sarahemlas Land.
Og jeg begyndte nu, at blive gammel; og jeg bar ingen Bern, og veed, at Kong Benjamin er en retfærdig Maud for Herren; derfor vil jeg overgive disse Tavler til ham, idet jeg formaner alle Mennesker til, at komme til Gud, den Hellige i Israel, og trot paa Spaadom, og paa Nabenbaringer, og paa Engles Sendelse, og paa den Gave at tale med Tungemaal, og paa ben Gave at udlægge Sprog, og paa alle ting, som ere gode; thi der er Jutet, som er godt, uden det kommer fra Herren; og det, som er ondt, fommer fra Djævelen.
Og nu, mine elfede Brødre, jeg onster at I fulle tomme til Chriftum, som er den Hellige i Israel, og deeltage i Hans Salighet, og Hans Jgjenløsnings Kraft. Ja, fommer til ham, og opoffrer Eders gaufte Sjæl, som et Offer til Ham, og vedbliver i faste og Ben, og holder ud indtil Enden; og fan fandt, som Herren lever, flulle I blive frelste.
Og nu vil jeg tale Noget angaaende et vist Antal, som gik op i Drken, for at gaae tilbage til Nephis Land; thi ber var et stort Antal, som attraaebe at besidde deres Eiendomsland; hvorfor de gik op i Orten. Og deres Anfører var en stærk og en mægtig Mand, og en haards nakket Mand, hvorfor han foraarsagede en Strið iblandt dem; og de bleve Alle dræbte i Drken, undtagen halv- tredsindstøve, og de vendte om igjen til Barahemlas Caud.
Og det flete, at de toge indre med, indtil et be tobeligt Antal, og begave sig atter paa Reiſen nd i Dr. ken. Og jeg, Amaleki, havde en Brober, som ogsaa gik med dem; og jeg har siden Intet hørt om dem. Og jeg er nu ved at gaae i min Grav; og disse Tavler ere fulde. Og jeg slutter min Tale.
