Spring til indhold

Side:Mormons bog.pdf/45

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

35

Første Nephis Bog.

of omkomme i Ørken af Hunger. Og ſaaledes knurrebe de imod min Fader, som og imod mig og de ønskede, at gaae tilbage igjen til Jerusalem. Og Laman saate til Lemnet, og ligefaa til Ismaels Sauner: See, lad os slaae vor Fader ihjel, og ligefaa vor Proder Nephi, fom har paataget fig, at regjere over os og være Lærer for os, som ere hans ældre Brødre. Nu siger han, at Herren har talet med ham, og at Engle have tjent ham? Men fee, bi seed at ban lover for o6; og han fortæller os disfe Ting, og han virker mange Ting ved fine kloge Kunster, at han kan forblinde vore Dine, indbildende sig, at han maaffee kan føre os bort til en fremmed Ørt; og efterat han har ført os bort, tænker han, at gjøre fig feto til Konge og regjere over os, at han kan handle med os efter sin Billie og Behag. Og saaledes opeggede min Broder kaman deres Hjerter til Brede.

Og see, Herren var med os; ja, endog Herrens Roſt tom og talebe mange Ord til dem, og straffede dem saare meget og efterat de vare blevne straffede ved Herrend Røft, aflagbe de deres Wrebe, og angrede deres Sonder, faameget at Herren velsignede os igjen med føde, saa at vi ikke omkom.

Og det begav sta, at vi atter fortsatte vor Reise i Drken; og vi vandrede for det meste imod en fra den Zib af. Da vi vandrede og vabebe igjennem megen Træng. fel i Drken; og vore Qvinder fødte Børn i Ørken. Og saa store vare Herrens Belsignelser over os, at mebens bi levebe af raat Riot i Drken, havde vore Qvindfolk Overflødighed af Die til deres Børn, og vare ſtærke, ja, ligesom Mændene; og de begyndte, at udholde deres Reise uben Knur. Og saaledes fee vi, at Guds Befalinger maae opfyldes. Og om saa er at Menneffenes Børn holde Guds Bud, næærer og flocker han dem, og tilveie bringer Midler, hvorved de kunne udføre de Zing,_ſom ban har befalet dem; og faaledes tilveie ragte han Mids fer for os, medens vi vare paa Reisen i Drken. Og vi vare paa Reisen i en Tid af mange Nar, ja, otte Nar bare vi i Drken. Og vi kom til det Land, fom vi kaldte Dverflødigheben, for bets megen Fengts Skyld, som og vild Honning; og alle disse Ting vare beredte af Herren, for at vi ikke fulde omkomme. Og vi face Havet, hvils tet vi talote Irreantum, som, naar det udlægges, er: Mange Wande.

Og det flete, at vi opfloge vore Tette ved Søkanten; og nagtet vi havde lidt mange Sorger, og megen Des