47
Første Nephis Bog.
Jacob. Og de tørstede ikke, da han ledte dem igjennem Drken; Hau lod Baubet flyde ud af Klippen for dem; Han adilte ogsaa Klippen, og Bandet fed ub. Og eudskjøudt Han havde gjort alt Dette, og større Ting ogsaa, siger Herren, er der dog ingen Fred for be Ugudelige.
Og atter: Lpt, O Israels Haus! alle I som ere afbrukne, og ere addrevne, for mit Folks Horders Oud abs Skyld, ja, alle I sont ere afbrukne, som ere spredte vidt omkring, og ere af mit Folk, o, Israels Haus. Lot til mig, Der! og her, I Folk langt borte! Herren haver kaldet mig fra Moders Liv; fra min Mioders Liv af har han udnævnt mit Navn. Og Han har gjort min Mund ligesom et starpt Sværd; i Styggen af sin Haand bar Han fjutt mig, og gjort mig tit en poleret Biit; i fit Rogger har han gjemt mig, og fagt til mig: Du er min Tjener, O Jeract, i hvem Jeg vil herliggjøres. Da sagde jeg: Jeg har arbeidet forgjæves og foredt mine Kræfter til Jntet, og til Unotte; men visselig er min Ret hos Herren, og min Gjerning hos min Gud.
Og nú, figer Herren, som dannede mig i Moders Liv, at jeg fulde være Hans Tiener, til at omvende Jacob til Ham; men enditionde Israel ikke bliver samlet, ftal jeg dog have re for Herrens Dine, og min Gud stat være miu Storke. Og han sagte: Det er en ringe Ting, at du skulde være miiu Tjener til at opreise Jacobs Stammer, og bringe dem af Israel tilbage, som ere bes varede; Jeg vil ogsaa sætte dig til et Los for Hedningrue, at Du skal være min Frelse indtil Jordens Ender. Sad siger Herren, Israels Gjenleler, haus Hellige, til ham, som man foragter, til ham, som folkene affoer, til Regens ters Tjener: Rouger Bulle fee og staar op, og Forster tulle tilbede, for Herrens Skold, fom er trofast. Saa figer Herren: I en behagelig Tid haver Jeg bønhørt dig, o, I Der i Havet! og paa en reliens Dag haver Jeg hjulpet dig; og Jeg vil bevare dig, og give dig min Tjener til en Vagt med Folket, til at ftadfæste Jorden, og lade big arve dine ødeliggende Eiendomme; at du nga fige til de Faugne: Gaae ud! og til dem, som sibbe i Mørke: Laver Ever tilsque! De skulle græsse hos Weiene, og beres Græsgange sulle være paa alle høie Steder. De fulle ikke hungre og ei torfte, eibeller Bal Heden eller Solent trokke bem; thi Han, som haver Barmhjertighet over dem, skal føre dem, og lede dem til Wandkilderne. Og Jeg vil gjøre alle mine Bierge til Beie, og mine
