Spring til indhold

Side:Mormons bog.pdf/72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

omkomme; men Han vil være barmhjertig imod Eder og imod Eders Sæd evindeligen.

Og efterat min Fader havde endt stu Zale til a mans Sønner og Dottre, fete det, at han lod Lemuels Sønner og Dettre kalde til sig. Og han talede til dem, figeude: See, mine. Sønner og Dottee, som ere min anden Sons Sønner og Dettre, sec, jeg efterlader Eder den samme Velsignelse, som jeg efterlod Lamans Sønner og Døttre, hvorfor en flal ikke blive gansle udryddet; men i den sidste Tid sal din Sæd blive velsignet.

Og det flete, at da min Fader var kommen. tilende med at tale til dem, see, ba falede han til Ismaels Sønner, ja, og til alt hans Huus. Og efterat han havde holdt op at tale til dem, talede han til Sam, figende: Belsignet er du og din Sæd; thi du skal arre Landet, ligesom din Broder Nephi, og din Sæb skal blive regnet med hans Sæd; og du skal blive ligesom din Broder, og din Sæd ligesom hans Sæd; og du skal blive velsignet i alle dine Dage.

Og efterat min Fader Lehi havde talet til alt fit Huns, efter fit Hiertes Kølelser og Herrens Aland, som var i ham, blev han gammel. Og det begav fis, at han døde, og blev begraven.

Og det begav fig, ikke mange Dage efter hans Død, at Laman og Lemuel og Ismaels Sømmer bleve vrede paa mig over Herrens Paamindelser; thi jeg, Nephi, var tvungen til at fale til dem i Overeeusstemmelse med Hans Ord. Thi jeg havde talet mange Ting til dem, og ligesaa min Fader, før haus Dod; hvoraf Mange ere_revne paa mine andre avler; thi en mere historißt Deel er streven paa mine andre Lapter. Og paa disse striver jeg dr Zing, der ere i min Sjæl, og mange af de Strif ter, som ere indgravne paa Messingtablerne; thi min Sjæl frøber sig ved Skrifterne, og mit Hjerte betænker_dem og friver dem til Lærdom og Gava for wine Børn. Set, min Sjæl fryder sig i de Ting, som høre Herren til, og mit Hjerte tænker ideligen paa de Ting, som jeg har sert og hørt. Alligevel, uagtet Herrens fore Godhed, i at vise mig fine store og forunderlige Gjerninger, udbryder mit Hjerte: O jeg uile Menneske! ja, mit Hjerte sørger over mit Kjød. Din Siel bedrøves over min Syndighed. Jeg er omgiven rundt omkring af Fristel fer og Spuder, som fan let faae Overhaaub over mig. Og naar jeg ønsker at glæde mig, fukter mit Hjerte over mine Souder; ikke desmindre veed jeg, paa hvem jeg har