fortabt mig. Min Gud har været min Støtte; Han har ført mig igjennent mine Trængfler i Drten; og Han Haver bevaret mig paa bet store Dybs Wande. Han har opfoldt mig med sin Kjærlighed, som om mit Kjød hulde fortæres. Han har afmægtet mine Fiender, faa at de have fjalet for mig. See, Han har hørt mit Raab ved Dag, og Han haver givet mig Kundskab ved Soner om natten. Og om Dagen er jeg bleven fri modig ved kraftig Ben til Ham; ja, min Røst har jeg fendt op til det øie; og Engle kom ned og tjente mig. Og paa Hans Nands Winger bar mit Legeme været hen rpkt til saare høie Bjerge. Og mine Dine have fuet store Zing; ja, endog for store for Menneskene, hvorfor det blev mig forbudet at strive dem. O! dersom jeg da har feet saa store Ting, dersom Herren i sin Nedladenheb imod Mennesteus Børn, har bevist Mennestet saamegen Naade, hvi fulde mit Hjerte græde, og min Sjæl dræle i Sorgers Dal, og mit Kjød svinde hen, og min Styrke Kappes, formedelst mine lidelser? Og hvorfor fulde jeg overgive mig til Soud for mit Kjøds Skyld? Ja, hvor for fulde jeg give efter for Fristelser, og lade den Onde have Num i mit Hjerte, og forstyrre min Fred og plage min Sjæl? Hví er jeg vred over mine Fjender? Waagn op, min Sial! Heufald ei længer til Sond. Hrob dig, O mit Hjerte, og giv ikke mere min Sjæls Fiende Rum. Bredes ikke igjen over mine fjender. Svæk dog ikke min Styrke formedelst mine Lidelser. Fryd dig, O mit Hjerte, og raab til Herren, og flig: O Herre, jeg vil lovprife Dig til evig Tid; ja, miu Sjæl vil frydes i Dig, min Gub, og min Salighede Klippe. O Herre, vil du forløse min Sjæl? Vil Du frie mig ud af mine Fjenders Hænder? Wit Da giore, at jeg hælver ved hvad der ſones Sond? Lad Helvedes Porte bestandigen være lukkede for mig, thi mit hjerte er sønderknuuſt_og min land er angergiven? O Herre, tiüuk ikke din Ret færdighede Døre for mig, at jeg kan vandre paa Stien i den lave Dal, at jeg maa være lige paa den jevne Vei. O Herre, bil Da indhylle mig i Din Retfærdigheds Kaabe? O Herre, vil Du berede en Wer, at jeg kan und for fra mine Fjender? Vil Du siere min Sti ret for mig? Læg ingen Ansted i min Wei! Men vil Du rydde min Wei for mig, og ei lade Hindringer i min Wei, meu i mine Gjenders Wei. O Herre, jeg har fortabt mig paa Dig, og jeg vil forlade mig paa Dig forevigt. Jeg vil ikke forlade mig paa en Arm af Kiod; thi jeg veeb,
