Herrens Ansigt, hvorfor det nødvendigviis maa være en grændseløs Forſoning; thi uden det var en grændseløs Forsoning, kunde denne Forkrænkelighed ikke iføre stg Uforkrænkelighet, og den første Dom, som kom over Mennesket, maatte have varet evindeligen; og ba maatte dette kjød have ligget hen, for at raadne og falde til bage til dets Moderjord, for ikke mere at opreises.
Oden Guds Biisdom! Haus Barmhjertighed og Naade! Thi see, dersom kjødet ikke mere fulde opreises, saa maatte vore Alander blive den Engel undergivne, som faldt fra den evige Guds Ansigt og blev Djævelen, for ikke mere at opreises. Og vore Nander maatte være blevne ligesom han, og vi blevne Djævle og en Djævels Engle, og blive udelukkede fra vor Guds Ansigt, og forblive hos Faderen til al Løgn, i Elendighed, ligesom han selv; ja, det Bæsen, som forførte vore første Forældre, som forvandler sig næsten til en Lysets Engel, og forfører Menueens Børn til hemmeligt at forene sig til Mord og alffens hemmelige Mørkets Gjerninger.
hvor stor vor Guds Godhed er, som bereber eu Bei til vor Uudflugt fra at gribes af dette frygtelige Uhore; ja, det Uhore: Doben og helvede, hvilket jeg kalder Legemets Død, og ligesaa: Naudens Ded. Og formedelst vor Guds, den Israels Helliges Wei til Frelse, stat denne Død, om hvilken jeg har talet, hvilken er den timelige, opgive deus Dede; hvilken Død er Graven. Og den Død, on hvilken jeg har talet, som er den aan. delige Ded, al opgive dens Døde; hvilken aandelige Død er Helvede; altsaa: Døden og Helvede maar opgive deres Dode, og helvede maa opgive dets fangne Aan- ber, og Graven maa opgive dens fangne Legemer, og Menneskenes Legemer og Wander fulle forenes igjen, def ene med den anden; og det fkeer ved den Israels Helliges Opstandelses Kraft.
O hvor stor er vor Gnds Plan! Thi paa den anden Side maa Guds Paradiis opgive de Retfærdiges Waus der, og Graven opgive de Netfærdiges Legemer; og Aan- den og Legemet komme tilsammen igjen, og alle Menues ffer blive uforkrænkelige og udødelige, og skulle være levende Sjæle med en fuldkommen Kundskab, ligesom vi i kjø bet; med den Forstel, at vor Kundskab stal vorde_fuld- kommen; thi vi fulle have en fuldkommen Kundskab om al vor Skyld og vor Üreenhed og vor Nøgenhed; og be Retfærdige flulle have en fuldkommen Kundskab om deres
