gaae igjennem det, haardt plagede og hungrige; og det ffal fee, naar de blive hungrige, da falle de blive vrede og bande deres Konge og deres Gud, og see opad. Og de fulle see til Jorden, og fee Augest og Mørkheb, og de fulle være formørkede ved Trængſel, og de ſkulle bort- drives i Dumhed.
Men Dunkelheden fal dog ikke blive faadan, som den var i hendes Trængsel, da han først begondte lette figen at straffe 3ebutons Land, og Naphtalis Kand, og sident efter straffede mere haardt ved det røde hav, hin fides Jordan i Hedningenes Galilæa. Folket, som vans drer Mørke, har feet et stort Ens; de, ber boe i Dedens Skogges Land, paa dem har kvitt skinnet. Du har for meret Folket, og forhøiet Glæden; de frybe sig for Dit Aason, ligesom høstens Glæde, og som Mænd glæde sig, naar de dele Botte. Thi Du har sønderbrudt hans Bor* des Aas, og hans Skulders Stav, haus Drivers Kiep. Thi hoer Strid, som Krigeren strider, er med forvirret Balder, og Klæber solebe i Blod; men dette flal være med Brand og med Brændsel. Thi os er et Baru født, til os er en Son given; og Førstendommet kal være vaa Hans Skulber; og Hans Navn fal kaldes Underlig, Raads giver, den vældige Gud, den evige Fader, Fredsforsten. Vaa Forstedømmets og Fredens Formerelse er der ingen Ende, paa Davids Throne, og over hans Rige, til at ordne det, .og til at opholde det meb Net og Retfærdighed; fra nu og indtil evig Tid. Hærskarerues Herres Nibkjærhed vil Bjøre dette.
Herren sendte fit Ord til Jacob, og det er faldet i Jorael. Og alt Folket fal fornemme det, Ephraim og Judbyggerne i Samaria, som sige af Heimodighed og stort Mod: Teglstenene ere faldne ned, men vi ville bygge med hugue Stene; Morbærtræerne ere afhugne, men vi ville lætte Cedertræer derfor. Thi Herren_Ħal ophøie Rezins Modstandere over ham, og sætte hans Fjen ber tilfaminen; de Syrer for til, og Philisterne bag til; og de fulle opæde Israel med aaben Mund. 3 alt Dette vender Hans Brede ikke tilbage, men Haus Haand er endum ndraft.
Thi Folket omvender sig ikke til Ham, som saare bet; og de sege ikke den Herre Sebasth. Derfor vil Hers ren afhugge Hoved og Hale, Green og Siv af Jerael paa een Dag. Den Gamle, han er Hovebet; og Pros. pheten, som lærer Logu, han er Halen. Thi dette Folks Beiledere føre tem til Wildfarelſe; cg de, fom ledes af
