Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/200

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

194

Næppe havde Fruen paa Ulvåsa sagt dette, før Bonden rejste sig glad og fornøjet og takkede hende for god Besked. Nu endelig havde hans Sjæl Ro, sagde han.

„Jeg forstaar sandelig ikke, hvad du nu mener,” sagde da Fruen paa Ulvåsa.

„Jo, jeg mener som saa, kære Frue,” sagde Bonden, „at alt, hvad Konger og Klosterfolk og Herremænd og Købstadfolk bygger og laver, det bestaar kun i nogle Aar. Men naar I siger mig, at der i Östergötland altid skal findes Bønder, der er ærekære og ihærdige, saa ved jeg ogsaa, at Landet vil bevare sin gamle Hæder. For det er kun dem, der gaar bøjede under det evige Arbejde med Jorden, der kan holde dette Land oppe i Velstand og Anseelse gennem alle Tider.”