223
havde mærket det. Han var ikke engang i Stand til at bide en Snog ihjel. Han formaaede ikke at befri sin Ven Graafeld fra hans Fjende.
HÆVNEN.
En Eftermiddag slog Akka fra Kebnekajse og hendes Flok ned ved Bredden af en Skovsø. De var endnu paa Kolmården, men de havde forladt Østergötland og opholdt sig nu i Jönåkers Herred i Sörmland.
Foraaret kom sent, som sædvanlig i Bjergegne, og hele Søen var dækket af Is paa nær en Kant aabent Vand inde ved Land. Gæssene styrtede sig straks i Vandet for at bade og søge Føde, men Niels Holgersen havde en Morgen tabt sin ene Træsko, og han gik ind mellem Elletræerne og Birkene, der voksede paa Bredden, for at se at finde noget, han kunde vikle om sin Fod.
Drengen gik et godt Stykke, før han fandt noget, han kunde bruge, og han saa sig uroligt om, for han følte sig uhyggelig til Mode i Skoven. „Nej, saa holder jeg mere af Sletten eller Søen,” tænkte han. „Der kan man da se, hvor man gaar hen. Var det endda en Bøgeskov! det kan til Nød gaa an, for der er næsten ingen Underskov, men saadan nogle Birkeskove og Granskove, der er saa uvejsomme og vilde, dem begriber jeg ikke, Folk kan finde sig i. Var det mig, der ejede dette her, huggede jeg det hele om.”
Tilsidst fik han Øje paa et Stykke Birkebark og stod netop og passede det til paa Foden, da han hørte en raslende Lyd bagved sig. Han vendte sig om og saa en Snog komme glidende gennem Krattet lige hen imod ham. Den var usædvanlig lang og tyk, men Drengen saa straks, at den havde to hvide Nakkepletter, og blev staaende. „Det er jo ikke andet end en Snog,” tænkte han. „Den kan da ikke gøre mig noget.”
Men i samme Øjeblik gav Snogen ham saa kraftigt et Stød for Brystet, at han faldt om. Han kom hurtig paa Benene igen og gav sig til at løbe, men Snogen forfulgte ham. Jorden var stenet og kratbevokset, saa det gik kun langsomt, og han havde Snogen lige i Hælene paa sig.
Paa en Gang saa Drengen lige foran sig en stor Sten med bratte Sider, og han gav sig til at klatre opad den. „Her kan Snogen da ikke komme efter mig,” tænkte han, men da han
