239
huse. Det er en grundmuret Borg med tre solide, runde Taarne, forbundne ved lange Længer.
„Har du Lyst, kan du godt gaa ind og se dig om!” siger Gartneren. „Det er Gripsholm, og her skal du tage dig i Agt, at du ikke møder Kong Erik.“
Drengen gaar igennem en dyb Porthvælving og kommer ind i en stor, trekantet Gaard, omgiven af lave Huse. De er ikke videre anselige, og Drengen bryder sig ikke om at gaa derind. Han springer kun et Par Gange Buk over to lange Kanoner, som staar der, og løber saa videre. Han gaar igennem en dyb Porthvælving til og kommer igen ud i en Borggaard, der er omgiven af prægtige Bygninger, og dér gaar han ind. Han kommer ind i store, gammeldags Værelser med Tværbjælker i Loftet og alle Vægge bedækkede med høje, mørke Malerier, hvor alvorlige Herrer og Damer er afbildede i underlige, stive Dragter.
I Etagen ovenover er Værelserne lysere og venligere. Nu kan han rigtignok mærke, han er paa et kongeligt Slot, for paa Væggene ser han ikke andet end straalende Portrætter af Konger og Dronninger. Men i den øverste Etage er der et stort Loft, og rundt om det ligger der mange forskellige Værelser. Der er lyse Værelser med smukke, hvide Møbler, og der er et lille Teater og lige ved Siden af et rigtigt Fængsel: et Rum med nøgne Stenvægge og tilgitrede Vinduer og et Gulv, der er slidt af Fangernes tunge Trin.
Der er saa meget at se, at Drengen gerne vilde være bleven der i mange Dage, men Gartneren kalder paa ham, og han tør ikke andet end komme.
„Saa du noget til Kong Erik?” spørger han, da Drengen kommer ud. Men Drengen har ikke set noget, og da siger Gartneren som før, men i endnu dybere Fortvivlelse: „Har Kong Erik fundet Hvile og jeg ikke?”
Saa gaar de hen i den østlige Del af Haven. De gaar forbi et Badehus, som Gartneren kalder Södertelje, og et gammelt Slot, som han kalder Hörningsholm. Her er for Resten ikke saa meget at se. Der er fuldt af Klipper og Skær, som bliver mere og mere øde og nøgne, jo længere ude de ligger.
Nu drejer de mod Syd, og Drengen genkender den Hæk, der hedder Kolmården, og kan se, at de nærmer sig Udgangen.
Han er glad over, at han har faaet alt det at se, og da han nu er nær ved den store Gitterport, vil han gerne takke Gartneren. Men den gamle hører slet ikke paa, hvad han
