Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/249

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

243

hende. Man kunde godt mærke, at hun var værst mod dem, der var trættekære og gerrige og ondskabsfulde, men skikkelige Folk og smaa fattige Børn tog hun ofte i Beskyttelse. Og gamle Folk fortæller, at en Gang, da Askers Kirke var nær ved at brænde, kom Ysätters-Kajsa farende og slog ned midt i Ilden og Røgen paa Kirketaget og afværgede Faren.

Alligevel var Folk i Närke ofte temmelig trætte af Ysätters-Kajsa, men hun blev aldrig træt af at have dem til Bedste. Naar hun sad oppe paa Randen af en Sky og saa ned paa Närke, der laa venligt og velhavende under hende med anselige Bøndergaarde paa Sletten og rige Gruber og Bjergværker oppe i Bjergegnene, med den dvaske Svartå og de lavvandede, fiskerige Slettesøer, med den gode Stad Örebro, der strakte sig rundt om det alvorlige Slot med de solide Hjørnetaarne, saa tænkte hun vist: „Her vilde Folk have det altfor godt, hvis de ikke havde mig. De vilde blive sløve og kedsommelige. De trænger til saadan en som mig, der kan sætte Liv i dem og holde dem i Humør.”

Og saa lo hun vildt og skrattende som en Skade og fo'r afsted, dansende og hvirvlende fra det ene Hjørne af Sletten til det andet. Og naar Närkeboeren saa, hvordan hun lod sit Støvslæb feje henover Sletten, kunde han ikke lade være at smile. For styg og drilagtig, det var hun, men godt Humør havde hun. Det var ligesaa oplivende for Bønderne at omgaas Ysätters-Kajsa som for Sletten at blive pisket af Stormvinden.

Nu til Dags paastaar man, at Ysätters-Kajsa er død og borte ligesom alle andre Trolde. Men det er ikke rigtig til at tro. Det er, som man vilde komme og fortælle, at for Fremtiden skal Luften altid staa stille over Sletten, og Vinden aldrig mer danse hen over den med Susen og Brusen og frisk Luft og Tordenbyger.

De, der mener, at Ysätters-Kajsa er død og borte, skal nu faa at høre, hvad der gik for sig i Närke i det Aar, da Niels Holgersen fløj hen over Egnen, saa maa de selv sige, hvad de tror.

MARKEDSAFTENEN.

Onsdag 27. April.

Det var Dagen før et stort Kreaturmarked i Örebro, og det regnede, saa Himmel og Jord stod i eet. Det var en Regn, som der ingen Mening var i. Den styrtede ned fra Skyerne i stride Strømme, og mangen en tænkte ved sig