Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/349

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

343

holde min Mund.“ Og saa svarede Drengen, at han havde ikke noget imod, at Bataki fortalte ham Hemmeligheden. „Det vil jeg ogsaa gøre,“ sagde Bataki, „men ikke før i det rette Øjeblik. Sæt dig op paa min Ryg, og følg med paa en Rejse, saa skal vi se, om der ikke kan tilbyde sig en passende Lejlighed!” Saa blev Drengen igen betænkelig, for han vidste aldrig, hvor han havde Bataki. „Du tør nok ikke betro dig til mig,” sagde saa Ravnen. Men Niels kunde ikke taale at høre, at der skulde være den Ting, han var bange for, og i næste Øjeblik sad han paa Ravnens Ryg.

Uppsala Domkirke

Derpaa fløj Ravnen med ham til Uppsala. Han satte ham paa et Tag, bad ham se sig om og spurgte ham saa, hvem han troede det var, der boede og regerede i denne By.

Drengen saa ud over Byen. Den var temmelig stor og laa henrivende midt paa en stor, veldyrket Slette. Der var mange Huse, der saa anselige og fornemme ud, og oppe paa en Højde laa et solidt bygget Slot med to svære Taarne. „Det er maaske Kongen og hans Mænd, der bor her?” sagde han.

„Det er ikke saa daarligt gættet,“ svarede Ravnen. „I