Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/353

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

347

han sig til at hviske ham ind i Øret: „Nu skal jeg fortælle dig, Tommeltot, hvordan du skal blive Menneske. Du skal vente, til du træffer en, der siger til dig, at han gerne vilde være i dit Sted og rejse om med Vildgæssene. Saa skal du gribe Øjeblikket og sige til ham: …“ Og nu lærte Bataki Drengen nogle Ord, der var saa kraftige og farlige, at man ikke maate sige dem højt, men kun hviske dem, indtil den Tid kom, da man vilde bruge dem for Alvor. „Ja, mere skal der ikke til, for at du kan blive Menneske,” sagde Bataki tilsidst.

„Nej, det vil jeg nok tro,” sagde Drengen. „For jeg træffer naturligvis aldrig nogen, der vilde ønske sig i mit Sted.”

„Aa, det er da ikke saa umuligt,” sagde Ravnen, og saa fløj han ind til Byen med Drengen og satte ham paa Taget udenfor et Kvistvindue. Inde i Stuen brændte der en Lampe, Vinduet stod paa Klem, og Niels stod længe og tænkte paa, hvor lykkelig den Student maatte være, som laa og sov derinde.

PRØVEN.

Studenten foer op af Søvne og saa', at Lampen stod og brændte paa Natbordet. „Se saa, nu har jeg glemt at slukke Lampen,” tænkte han og rejste sig op paa Albuen for at skrue den ned. Men inden han fik den slukket, opdagede han, at der var noget, der rørte sig henne paa Skrivebordet.

Værelset var ganske lille. Der var ikke langtfra Sengen til Bordet, og han kunde tydelig se det med alle de Bøger, Papirer, Skrivesager og Fotografier, der bedækkede det. Spritapparatet og Tebakken havde han ogsaa ladet staa, og dem saa han ogsaa. Men det mærkelige var, at ligesaa tydeligt, som han saa alt det andet, saa han en lille Purk, der stod bøjet over Smørkanden og var i Færd med at smøre sig et Stykke Smørrebrød.

Studenten havde oplevet saa meget den Dag, at han næsten var bleven ligegyldig for, hvad der hændte ham. Han blev hverken forundret eller bange, men syntes, at det var en ganske naturlig Ting, at den lille Mand var kommen ind for at faa sig en Bid Mad.

Han lagde sig ned uden at slukke Lampen og laa med halvtlukkede Øjne og saa paa den lille. Denne havde nu sat sig paa en Brevpresser og sad der sjæleglad og gjorde sig