Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/354

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

348

tilgode med Levningerne af Studentens Aftensmad. Det var godt at mærke, at han trak Maaltidet ud saa længe som muligt. Han sad med himmelvendte Øjne og smækkede med Tungen mellem hver Mundfuld. De tørre Brødskiver og den gamle Osteskorpe var aabenbart en sjælden Lækkerbidsken for ham.

Studenten vilde ikke forstyrre ham, saalænge han spiste men da det lod til, han ikke kunde mer, talte han til ham.

Uppsala Højene

„Halløj du!“ sagde han. „Hvad er du for en?”

Det gav et Sæt i Drengen, og han løb henimod Vinduet, men da han saa, at Studenten blev liggende rolig i sin Seng og ikke løb efter ham, blev han staaende. „Jeg er Niels Holgersen fra Vester Vemmenhög,” sagde han, „og jeg er et Menneske ligesom du, men jeg er bleven forvandlet til en Nisse, og fra den Tid rejser jeg om med Vildgæssene.”

„Det var da en løjerlig Historie,” sagde Studenten og gav sig til at spørge og udfritte Niels, til han havde faaet Besked om næsten alt, hvad han havde oplevet, siden han rejste hjemmefra.

„Du har det min Tro godt,“ sagde Studenten. „Hvem