388
Spænde har det en hel By med Slotte og Kirker og store Husklynger.”
Da de rejsende var kommen et Stykke ind i Skovegnen mod Nord, slog Gorgo ned paa den øverste Top af et nøgent Fjeld, og saasnart Drengen var hoppet ned af hans Ryg, sagde Ørnen: „Der er Vildt her i Skoven, og jeg tror ikke, jeg kan glemme Fangenskabet og føle mig rigtig fri, før jeg har været paa Jagt. Du bliver vel ikke bange, naar jeg flyver fra dig?” — „Nej, det tror jeg ikke,” sagde Drengen. — „Du kan løbe om, som du vil, men du maa være tilbage her, naar det lakker ad solnedgang,” sagde Ørnen og fløj sin Vej.
 Sandvikens Jernværk |
Niels Holgersen følte sig temmelig ensom og forladt, mens han sad paa en Sten og saa ud over det nøgne Fjeld og de store Skove, der omgav det. Men han havde ikke siddet der ret længe, før han hørte Sang nede fra Skoven og saa noget lyst bevæge sig inde mellem Træerne. Han blev snart klar over, at det var en blaa og gul Fane, og af Sangen og den muntre Summen, som naaede ham, sluttede han, at Fanen blev baaret i Spidsen for et helt Tog af Menne-
