398
Provsten sad og tænkte paa den Prædiken, han skulde holde næste Dag, og paa mange andre Ting med, og det varede temmelig længe, inden det faldt ham ind at klare sig, hvor nær Hjemmet han var. Da han omsider saa op og blev opmærksom paa, at Skoven omgav ham ligesaa tæt som ved Begyndelsen af Turen, blev han meget forundret. Han havde været paa Vej saa længe, at han mente, han maatte have naaet den dyrkede Del af Sognet.
Det var i Delsbo den Gang som nu. Kirken og Provstegaarden og alle de store Gaarde og Landsbyer laa i den nordlige Del af Sognet, omkring Dellen, og sydpaa var der ikke andet end Skove og Bjerge. Da Provsten saa', at han endnu var i ubebyggede Egne, vidste han altsaa, at han stadig befandt sig i den sydlige Del af Sognet, og at han skulde ride mod Nord for at komme hjem. Men det syntes han netop, han ikke gjorde. Han havde hverken Maane eller Stjerner at rette sig efter, men han var af dem, der har Kompasset i Hovedet, og han havde en bestemt Fornemmelse af, at han red mod Syd eller maaske mod Øst.
Han skulde lige til at vende Hesten, men saa betænkte han sig. Den Hest var aldrig før gaaet vild og gjorde det sikkert heller ikke nu. Det var snarere ham selv, der tog fejl. Hans Tanker havde jo været langt borte, saa han havde ikke lagt Mærke til Vejen. Han lod Hesten gaa videre i samme Retning som før og sank snart igen hen i sine Betragtninger.
Men straks efter ramte en stor Gren ham med saadan Kraft, at den nær havde revet ham af Hesten. Da indsaa han, at han maatte se at klare sig, hvor han var kommen hen.
Han saa' ned imod Jorden og opdagede, at han red paa blød Mosegrund, hvor der ikke var nogen banet Sti. Hesten gik dog lige frem, uden mindste Tøven. Men ligesom før følte Provsten sig overbevist om, at den gik i den gale Retning.
Denne Gang undlod han ikke at gribe ind. Han tog et fast Tag i Tøjlerne for at tvinge den til at vende, og det lykkedes ham ogsaa at drive den tilbage til Stien. Men næppe var de der, før Hesten skød Genvej mellem to Træer og igen gik lige ind i Skoven.
Provsten var saa sikker paa, at den gik fejl, som det bare var muligt at være, men da Hesten var saa sikker paa
