Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/417

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

411

„Her arbejder de saadan, at de maa kunne naa at save al Skov i Medelpad op,” sagde Drengen.

Ørnen bevægede Vingerne lidt, og straks saa' de et nyt stort Savværk, der var omtrent Mage til det første, med Savmølle, Tømmerplads, Havnekaj og Arbejderboliger.

„Her har du en til af de store Møller. Den hedder Kubikenborg,“ sagde Ørnen.

Savværk paa Alnöen

„Jeg ser, der kommer mere Grøde ud af Skoven, end jeg kunde tænke mig,“ sagde Niels. „Men nu er der vel ikke flere af de Tømmermøller?”

Ørnen bevægede sagte Vingerne, fløj forbi et Par Savværker til og kom til en stor By. Da Ørnen hørte Drengen undre sig over, hvad det kunde være for en By, raabte han: „Dette er Sundsvall. Dette er Bygdens Hovedgaard.”

Drengen tænkte paa Byerne nede i Skaane, der saa' saa gamle og graa og alvorlige ud. Heroppe i det kolde Nord laa Sundsvall inderst inade i en smuk Bugt og saa' ny og munter og straalende ud. Der var noget meget fornøjeligt over den, naar man saa' den oppefra, for i Midten laa der en Klynge høje Stenhuse, saa prægtige, at der