415
kerne, der ladedes store Fragtskibe, der blev fanget Laks, der blev roet, der blev sejlet, der fløj en Masse Svaler frem og tilbage til deres Reder i Elvskrænten.
Men en Etage højere op saa at sige, paa den flade Jord, der strakte sig helt hen til Randen af Bjergene, dér var en anden Verden. Der laa Gaarde, Landsbyer og Kirker, der tilsaaede Bønderne deres Agre, der græssede Kvæget, der grønnedes Engene, der gik Kvinderne og puslede i deres smaa Kaalhaver, der bugtede Landeveje sig, der brusede Jernbanetog.
 Ångermanelvens Løb gennem Aadalen |
Og saa, langt borte fra alt dette, oppe paa de skovbevoksede Aase, saa han en tredje Verden. Der laa Tjurhunnen paa Æg, der stod Elgen gemt i den tætte Skovtykning, der lurede Lossen, der gnaskede Egernet, der duftede Granerne, der stod Blaabærrene i Blomst, der slog Droslen sin Trille.
Da Niels Holgersen fik Øje paa den rige Aadal, begyndte han at jamre over, at han var saa sulten. Han havde ikke faaet noget at spise i hele to Dage, sagde han, og nu var han ganske udsultet.
