433
ind imellem de smaa' Pilebuske, der dækkede Jorden. Det varede ikke længe, før han fik Øje paa et nyt Par Gæs. De hørte ikke til hans Flok; de var fremmede, men han blev saa glad, at han gav sig til at nynne, blot fordi han havde truffet Vildgæs.
Han kiggede ind i et nyt Krat, og der saa' han omsider et Par, som han kendte. Det var ganske bestemt Neljä, som laa paa Æg der, og den Gase, der stod ved Siden af hende, var Kolme. Ja, det var det. Det var umuligt at tage fejl.
Drengen havde den største Lyst til at vække dem, men han lod dem sove og gik videre.
I det næste Krat saa' han Viisi og Kuusi, og ikke langt fra dem fandt han Yksi og Kaksi. De sov alle fire, og Drengen gik forbi dem uden at vække dem.
Da han kom i Nærheden af det næste Krat, syntes han, han kunde se noget hvidt titte frem mellem Buskene, og hans Hjerte gav sig til at banke højt af Glæde i Brystet paa ham. Ja, det var, som han havde ventet. Derinde laa Dunfin nok saa nydelig paa Æg, og ved Siden af hende stod den hvide Gase. Drengen syntes, at skønt han sov, kunde man se paa ham, hvor stolt han var over at staa der og holde Vagt for sin Kone oppe i de laplandske Fjelde.
Men Niels Holgersen vilde heller ikke vække den hvide Gase, han gik kun videre.
Han maatte lede temmelig længe, før han stødte paa flere Vildgæs. Men da opdagede han paa en lille Høj noget, der lignede en graa Tue. Og da han kom til Foden af Højen, saa' han, at den graa Tue var hverken mere eller mindre end Akka fra Kebnekajse, der stod ganske lysvaagen og saa' sig omkring, som om hun holdt Vagt over hele Dalen.
„God Dag, Mor Akka!” sagde Drengen. „Det var dejligt, I var vaagen. Vil I ikke nok vente lidt endnu med at vække de andre, for jeg vil gerne tale alene med jer?”
Den gamle Førergaas styrtede ned ad Højen hen til Drengen. Først tog hun fat i harm og ruskede ham, saa strøg hun ham med Næbbet op og ned ad hele Kroppen, og saa ruskede hun ham igen. Men hun sagde ingenting, for han havde jo bedt hende lade være at vække de andre.
Tommeltot kyssede gamle Mor Akka paa begge Kinder, og saa gav han sig til at fortælle hende, hvordan han var bleven bragt til Skansen og holdt fangen der.
