Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/440

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

434

„Og nu kan jeg fortælle jer, at Mikkel Ræv med det afbidte Øre sad fangen i Rævehulen paa Skansen,” sagde Drengen. „Og skønt han jo har været meget styg imod os, kunde jeg dog ikke lade være at have ondt af ham. Der var mange andre Ræve i den store Rævehule, og de lod til at befinde sig helt godt, men Mikkel sad altid og saa bedrøvet ud og længtes efter Friheden. Jeg havde faaet mange gode Venner deroppe, og en Dag hørte jeg af Lappehunden, at der var kommet en Mand til Skansen for at købe Ræve. Han var fra en Ø langt ude i Havet. De havde udryddet alle Rævene paa hans Ø, men Følgen var, at nu kunde de ikke være der for Rotter, saa de ønskede bare Rævene tilbage. Saasnart jeg havde faaet det at vide, gik jeg til Mikkels Bur og sagde til ham: „Mikkel, i Morgen kommer der Folk herud for at hente et Par Ræve. Kryb da ikke i Skjul, men bliv ude, og sørg for, at du bliver fanget, saa faar du din Frihed tilbage!” Og han fulgte mit Raad, og nu løber han fri om paa Øen. Hvad siger I til det, Mor Akka? Var det en Handling efter jeres Hoved?”

„Havde det været mig selv, kunde jeg ikke have gjort det bedre,” sagde Førergaasen.

„Det var da rart, I var tilfreds med det,“ sagde Niels. Holgersen. „Saa er den en Ting til, jeg maa spørge jer om. En Dag saa' jeg, at Gorgo, Ørnen, han, der kæmpede med Morten Gase, blev ført som Fange til Skansen og sat ind i Ørneburet. Han saa ussel og elendig ud, og sommetider syntes jeg, jeg burde file Hul paa Staaltraadstaget over hans Hoved og lade ham flyve. Men saa tænkte jeg igen, at han var jo en farlig Røver og Fugleæder. Jeg vidste ikke, om det var rigtigt at slippe saadan en Ugerningsmand løs, og jeg tænkte, det maaske var bedst at lade ham blive, hvor han var. Hvad siger I, Mor Akka? Tænkte jeg rigtigt?”

„Nej, der tænkte du ikke rigtigt,” sagde Akka. „Man maa mene, hvad man vil, om Ørnene, men de er stoltere og mere frihedselskende end andre Dyr, og det er stor Synd at holde dem i Fangenskab. Ved du, hvad jeg vil foreslaa dig? At ligesaa snart du er udhvilet, rejser vi to ned til det store Fuglefængsel og befrier Gorgo.”

„De Ord ventede jeg af jer, Mor Akka,” sagde Drengen. „Der er dem, som siger, at I ikke mer har nogen Kærlighed til den, I har opfødt med saa stor Møje, fordi han lever