439
sine Børn. Hun bad, om Børnene maatte blive i det Kammer, hvor de alle tre havde boet den Sommer. Naar blot Børnene havde et Sted at bo, vilde de ikke falde nogen til Byrde. De kunde forsørge sig selv, det vidste hun. Børnene fik Lov at beholde Kammeret, imod at de lovede at vogte Gæssene, for det er altid vanskeligt at finde Børn, der vil paatage sig det Arbejde. Det gik virkelig, som Moderen havde sagt, at de forsørgede sig selv. Den lille Pige kunde koge Brystsukker, og Drengen kunde lave alt Slags Legetøj af Træ, som han solgte omkring i Gaardene. De havde Anlæg for Handel, og snart begyndte de hos Bønderne at købe Æg og Smør, som de solgte til Arbejderne paa Sukkerfabrikken. De var saa ordentlige og paalidelige, at man kunde betro dem, hvad det skulde være. Pigen var den ældste, og da hun var tretten Aar, var hun allerede saa paalidelig som et voksent Menneske. Hun var stille og alvorlig, men Drengen var snaksom og munter, Søsteren sagde altid om ham, at han kækkede omkap med Gæssene ude paa Marken.
Da Børnene havde boet et Par Aar paa Jordberga, blev der en Aften holdt et Foredrag paa Skolen. Foredraget var nok egentlig bestemt for voksne, men de to Smålandsbørn sad ogsaa blandt Tilhørerne. De regnede ikke sig selv for Børn, og det var knap nok, de voksne gjorde det. Foredragsholderen talte om den sørgelige Sygdom, Tuberkulosen, der hvert Aar dræber saa mange Mennesker i Sverige. Han talte meget klart og let fatteligt, og Børnene forstod hvert eneste Ord.
Efter Foredraget blev de staaende udenfor Skolen og ventede. Da Foredragsholderen kom, tog de hinanden i Haanden, gik meget højtideligt hen til ham og bad, om de maatte tale med ham.
Foredragsholderen saa jo nok lidt forundret paa de to, som stod med runde og rødmossede Barneansigter og talte med en Alvor, der kunde have passet, selv om de havde været tre Gange saa gamle, men han hørte meget venligt paa dem.
Børnene fortalte, hvad de havde oplevet hjemme hos sig, og de spurgte nu Foredragsholderen, om han troede, at deres Moder og Søskende var døde af den Sygdom, han havde beskrevet. Det var rimeligt nok, sagde Foredragsholderen. Det kunde næppe have været nogen anden Sygdom.
