Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/490

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

484

du saa store Ord om, at der ikke var noget saa stygt som at svigte en Ven, der stoler paa en. Du skulde dog spørge Akka om Betingelsen. Du ved, hun var hjemme hos jer og talte med Nissen.” — „Det har Akka ikke sagt noget om,“ sagde Drengen. — „Hun syntes vel, det var bedst for dig ikke at vide, hvordan Nissens Ord lød. Hun vil naturligvis hellere hjælpe dig end Morten Gase.” — „Det er underligt, Bataki, at du altid skal gøre mig saa bekymret og ked af det,” sagde Drengen. — „Det kan gerne være, det ser saadan ud,” sagde Ravnen, „men denne Gang tror jeg nok, du maa være mig taknemmelig, fordi jeg fortæller dig, at Nissens Ord lød paa, at du skulde blive Menneske igen, dersom du kunde bringe Morten Gase hjem, saa din Moder kunde lægge ham paa Slagtebænken.”

Niels Holgersen fo'r op. „Det er vel ikke andet end et ondskabsfuldt Paafund af dig!” raabte han. — „Du kan selv spørge Akka,” sagde Bataki, „jeg ser, hun kommer deroppe med hele Flokken. Glem nu ikke, hvad jeg har fortalt dig i Dag! Der er altid en Udvej ud af alle Vanskeligheder, det gælder bare at finde den. Jeg glæder mig til at se, hvordan det vil lykkes dig.”