Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/543

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

537

Flok. Brede Veje bugtede sig gennem Skoven, og paa den kom Herrer og Damer kørende i skinnende Vogne eller ridende paa prægtige Heste. Under Aasen bredte Ringsjöen sig med det gamle Bosjökloster paa et smalt Næs. Skäralids Kløft gennemskar Aasen med en Aa paa Bunden, og Klippevæggene var dækket af Buske og Træer.

„Ser der saadan ud i Udlandet? Ser der saadan ud i Udlandet?” spurgte Gæslingerne. — „Saadan ser der ud, hvor der er skovklædte Aase,” raabte Akka, „men det er ikke saa tit. Vent, saa skal I faa at se, hvordan der tiest ser ud!”

Akka førte Vildgæssene videre mod Syd til den store skaanske Slette. Den laa der med brede Marker, med Roemarker, hvor Roearbejderne gik i lange Rækker, med lave, hvidkalkede, sammenbyggede Gaarde, med utallige smaa, hvide Kirker, med grimme, graa Sukkerfabrikker, med købstadagtige Landsbyer omkring Jernbanestationerne. Der var Tørvemoser med lange Rækker Tørvestakke; Stenkulsgruber med sorte Kulbunker. Landevejene løb mellem to Rækker stynede Piletræer, Jernbanerne krydsede hverandre og dannede et tæt Net over Sletten. Smaa, bøgeomkransede Slettesøer blinkede hist og her, og ved hver af dem laa en prægtig Herregaard.

„Kig nu ned! Se godt efter!“ raabte Førergaasen. „Saadan ser der ud i Udlandet lige fra Østersøens Kyst og helt ned til de høje Bjerge, og længere end til dem har vi aldrig rejst.”

Da Gæslingerne havde set Sletten, fløj Vildgæssene til Øresunds Kyst. Side Enge skraanede jævnt ned imod Vandet, og lange Volde af sort Tang laa skyllet op paa Stranden. Paa nogle Steder var der en høj Strandbred, og paa andre var der Flyvesand, der taarnede sig op til Klitter og Banker. Fiskerlejerne laa paa Strandbredden med en lang Række ens byggede og lige store, teglhængte Smaahuse, med et lille Fyr ude paa Bølgebryderen og Tørrepladserne fulde af brune Net.

„Kig nu ned! Se godt efter!” sagde Akka. „Saadan ser der ud ved Udlandets Kyster.“

Tilsidst fløj Førergaasen ogsaa til et Par af Byerne. De laa med Masser af slanke Fabriksskorstene, med Gader dybt nede mellem høje, røgsorte Huse, med store, smukke Parker og Spaseregange, med Havne fulde af Skibe, med gamle Fæstningsværker og Slotte og med ældgamle Kirker.

„Saadan ser Udlandets Byer ud, kun at de er meget større,” sagde Førergaasen. „Men disse kan vel vokse ligesom I.”