VII.
TRAPPEN MED DE TRE TRIN.
Torsdag 31. Marts.
Næste Dag vilde Vildgæssene drage nordpaa igennem Allbo Herred i Smaaland. De sendte Yksi og Kaksi forud som Spejdere, men da de kom tilbage, sagde de, at alt Vand var frosset og al Jord dækket af Sne. „Lad os saa hellere blive, hvor vi er,” sagde Vildgæssene. „Vi kan ikke flyve hen over et Land, hvor der hverken er Vand eller Græsning.“ — „Hvis vi bliver, hvor vi er, kan I komme til at vente et helt Maaneskifte over,“ sagde Akka. „Det er bedre at flyve østpaa gennem Bleking og prøve, om vi saa ikke kan komme over Smaaland igennem Møre Herred, der ligger ved Kysten, og hvor Foraaret kommer tidligt.”
Den næste Dag fløj Drengen altsaa henover Bleking. Det var temmelig daarligt Vejr, men det var lyst. Han var igen i sit rigtige Humør og kunde ikke begribe, hvad der var gaaet af ham om Aftenen. Nu vilde han sandelig ikke opgive Rejsen og Livet i Vildmarken.
Der laa en tæt Regntaage over Bleking. Drengen kunde ikke se, hvordan det saa ud. „Jeg gad vidst, om det er et godt eller et daarligt Land, jeg rider over,“ tænkte han og prøvede paa at grave op af sin Hukommelse, hvad han i Skolen havde lært om Bleking. Men han vidste egentlig godt, at det ikke kunde nytte noget, for han plejede jo aldrig at læse paa sine Lektier.
I samme Øjeblik saa Drengen hele Skolen for sig. Børnene sad ved de smaa Pulte og rakte Hænderne i Vejret, Læreren sad paa Katederet og saa misfornøjet ud, og selv stod han oppe ved Kortet og skulde svare paa et Spørgsmaal om Bleking, men han kunde ikke et Ord. Lærerens Ansigt blev mørkere for hvert Sekund, der gik, og Drengen tænkte paa, at Læreren var strengere med, at de skulde kunne deres Geografi end med noget andet. Nu gik han ogsaa ned af Katederet, tog Pege-
