9
ernes Høiskoler, da vil den opvoxendes Alder just uden Partie-Had stræbe til et Maal, Menneskelighedens Lindring.
Saalænge de indvortes betitlede Læger skal, ifølge Medicinal-Anordninger, styre Haandlægernes Kniv, bedømme deres Cuur-Maade, hindre dem i at give indvortes Medicamenter, der skal standse Inflamation, saa skal Haandlægen skiære, og den indvortes Læge helbrede. Helbredelsen bevirkes baade inden og uden fra, man foreskriver Naturen Forordninger at helbrede efter, og Xerxes pidskede Havet. Vi forestille os da under denne usle Medicinal-Forordnings Skygge, at Lægen haver hiemme ret indprentet sig Kobber-Tavlerne, der forestille urethra, Urin-Blæren, tilligemed prostata, vesiculæ feminales, og rectum. Han kommer nu til en Patient, hvorpaa Haandlægen uden Hoved, skal udskiære en Fistula partis membranosæ urethræ. Den indvortes Læge befaler, hvorledes den skal skiæres, og denne Befalning strider imod den exploration, Haandlægen har giort med Fingeren igiennem rectum, vil ikke skiære. Den indvortes Læge vil ikke stikke sin Finger ind i Patientens rectum, uagtet det virkelig fortiener Navn af indvortes praxis, han skiærer selv rask ind i peritonæo, seer paa sit Kobber, og giennemskiærer ikke alene prostata men og Urin-Blæren. Fistulen bliver siddende, og Urin kommer ud i Steden for Materie, og af slet Forbinding og Helbredelse døer Patienten. Hvorfore kunde Medicinal-Forordning, Doctor-Diploma ikke helbrede? fordi den indvortes Læge hverken havde Haand eller Hoved, han kiendte ikke Delenes Berørelse, og rettede sig efter Kobberet, der falskelig angav en Frastand imellem prostata, rectum og Urin-Blæren der ikke havde Sted i Naturen. Ikke paa latinske Bøger med Kobbere, havde han spildt sin Tid at lære Løgnen.
Vi vil vende os hen til noget mere Spøg. Lad os sætte, at en indvortes Læge, der tillige havde været en stor Bogdommer, blev syg af følgende Sygdom.
