Side:Oliver Twist - Samfundsroman.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

101

OLIVER TWIST

»Hunden gik hjem med Tom,« forklarede Sikes, mens han stod og lyste for dem. »Den vilde bare have været til Ulejlighed.«

»Ja naturlig,« svarede Nancy.

»Naa,« fortsatte Sikes, da de var kommet ind i Stuen, og han lukkede Døren, »du fik altsaa Hvalpen! Fulgte han roligt med?«

»Som et Lam.«

»Glæder mig — for hans lille Kadavers Skyld!« erklærede Sikes og saa' bistert paa Oliver. »Kom her, Dreng, og lad mig holde en Præken for dig, det er lige saa godt, vi faar det overstaaet med det samme! Og han tog Huen af Oliver og kastede den hen i en Krog, satte sig paa Stolen henne ved Bordet, og greb med begge Hænder om Skuldrene paa Oliver og stillede ham ret foran sig.

»Se nu aller først, — véd du, hvad dette her er for en?« spurgte han og tog en lille Pistol, der laa paa Bordet.

Jo, sagde Oliver.

»Vel! se saa her! Dette her er Krudt, — og dette her er en Kugle, — og dette her er en lille Stump af en gammel Hat til Forladning!« Sikes ladede Pistolen yderst omstændeligt og omhyggeligt.« Ser du, nu er den ladt!«

»Ja jeg ser dette svarede Oliver, skælvende.

»Vel!« Og Indbrudstyven greb pludselig om Haandledet paa Oliver og satte Pistolmundingen saa tæt op mod hans Tinding, at Drengen ikke kunde bare sig for at give et lille Skrig fra sig: »dersom du nu siger et eneste Kvæk, naar du er kommet ud med mig, undtagen naar jeg først har talt til dig, saa har du i selv samme Sekund hele Ladningen i Skallen paa dig. Saa hvis du skulde faa Lyst til at snakke uden Forlov, er det bedst, du beder dit Fadervor forinden. Efter hvad jeg véd, er der ingen, der vilde spørge synderligt efter dig, om du blev ekspederet væk: saa naar jeg gør mig alt dette Helvedes Mas med at forklare dig Tingene, saa er det for din egen Skyld… Forstaar du mig?«

»Meningen er kort og godt den,« sagde Nancy indtrængende, og hun saa' truende paa Oliver som for at formane ham til at lægge nøje Mærke til hvert Ord, »at hvis han kommer dig paa tvers ved den Historie, du har for, saa — for at han ikke skal sludre af Skole — skyder du ham en Kugle gennem Hovedet og risikerer selv at komme til at dingle for det, saadan som du har risikeret det ved saa mangfoldige andre Forretninger hver evige Maaned i dit Liv.«

»Rigtigt!« erklærede Sikes bifaldende. »Fruentimmer kan altid klare en Sag fra sig i de færrest mulige Ord, undtagen naar de ryger op, for saa tværer de den ud. Naa og nu, da han vèd Besked, lad os saa faa nogen Aftensmad, saa tager vi bagefter en Skraber, til vi skal afsted.«

Maaske den nære Udsigt til at komme i Virksomhed opildnede Sikes. Vist er det, at han blev meget livlig og lystig, tyllede et Krus Porter i sig i ét Drag og brugte, efter et løseligt Overslag, ikke mer end en fire Snes Eder under Maaltidet. Da de havde spist (man forstaar nok, at Oliver havde ingen større Appetit), drak han et Par Glas Whisky