107
OLIVER TWIST
til Ilden og satte sig og støttede sit brændende Hoved i Hænderne. Han vidste knap, hvor han var og hvad der foregik omkring ham.
Imidlertid havde den unge Jøde, Barney, sat nogen Mad og to Flasker frem paa Bordet. »Naa,« sagde Toby og rejste sig, og han stillede forsigtigt Piben, som han havde røget ud, hen i en Krog, og gik saa hen til Bordet, »til Lykke med Forretningen!« Han skænkede sig et Glas Brændevin og stak det ud. Sikes giorde ligesaa.
»Saa en Slurk til Drengen!« sagde Toby og fyldte Glasset halvt. »Ned med det, Tøse-Dreng!« Og da Oliver saa' angst op og bad sig fri: »Vil du ned med det! tror du ikke, jeg véd, hvad du har godt af? — Sig til ham, Bill, at han skal drikke det!«
»Ja det er vist det raadeligste, du!« brummede Sikes til Oliver og klaskede med Haanden paa Lommen. »Fanden skal staa i det, om man ikke har mere Vrøvl med ham end med en hel Bande Rævetampe. Ned med det, din krakilske Djævle-Tamp!«
Forskrækket skyndte Oliver sig at drikke Brændevinen, og fik øjeblikkelig et voldsomt Hoste-Anfald, hvad der morede Toby Brækjern og Barney meget og endog aflokkede den tvære Hr. Sikes et Smil.
Efter at saa Sikes havde spist (Oliver fik med Besvær et Par Mundfulde Brød ned), lagde han og Toby sig. Barney svøbte sig ind i et Tæppe og strakte sig paa Gulvet henne ved Ilden, Oliver blev siddende paa sin Stol. De andre sov eller lod, som de sov, ingen rørte sig, undtagen Barney, som var oppe et Par Gange for at komme Kul paa Ilden, Tilsidst sank Oliver hen i en tung Døs, hvor han syntes, han flakkede om i skumle Gader eller gik over en øde Kirkegaard… Indtil han vaagnede ved, at Toby Brækjern sprang op og sagde, at Klokken var halv to.
I et Nu var de to andre paa Benene og travlt optagne af de fornødne Forberedelser. Sikes og Toby trak i deres Overfrakker og bandt store, mørke Tørklæder om Halsen, medens Barney tog frem af et Skab en hel Del Ting, som han skyndsomst puttede i deres Lommer.
»Knallerterne, Barney!« kommanderede Toby.
»Her er de,« svarede Barney og kom med et Par Pistoler. »I har selv ladt dem!«
»Vel!« sagde Toby og stak dem til sig. »Dirk — Centrumsbor — Blændlygter, — har vi nu alting med?«
»Alt i Orden!« svarede Sikes. — »Fly os Tommestokkene, Barney! saa gaar vi!«
Han og Toby fik hver rakt en tyk Knortekæp af Barney, som derefter gav sig til at knappe Olivers Slag. »Naada!« sagde Sikes og rakte Haanden frem.
Fuldstændig fortumlet af Dagens uvante Anstrengelse, af Luften og af Brændevinen lagde Oliver mekanisk sin Haand i hans. — »Tag ham ved den anden Haand, Toby!« sagde Sikes. »Og kig saa ud, Barney!«
Barney gik ud i Døren og kom straks tilbage og sagde, at der var ingenting. De to Tyveknægte trak af med Oliver. Barney stængede efter
