119
OLIVER TWIST
ley, brast han i en saa overstadig Latter, at den endog vakte Fagin af hans Grublerier og fik ham til at spørge, hvad der var.
»Det er Fregne-Tom,« forklarede Charley leende. »Han har ikke vundet et eneste Træk, og han og jeg har dog været Makkere imod Rævetampen og den Blinde.«
»Ja hæ, hæ, hæ!« fniste Jøden med en Mine, der lod forstaa, at han begreb meget godt, hvordan det var gaaet til, »den, der vil have Krammet paa Rævetampen, skal staa tidlig op!«
»Og saa maa han endda have trukket Støvlerne paa om Aftenen og have Briller for begge Øjne og Kikkert oven i Købet,« erklærede unge Hr. Charley.
Rævetampen, der sad med Hatten paa, hørte i overlegen Ro paa disse Lovtaler og tilbød, han vilde holde en Krone paa, at han i hver eneste Omgang skulde faa det første Billedkort. Da ingen følte Trang til at indlade sig paa et Væddemaal herom, gav han sig til at tegne med Kridtet paa Bordet en omhyggelig Plan af Fængslet, alt imens han fløjtede saare gennemtrængende. Indtil han pludselig vendte sig om mod Fregne-Tom: »Det er svært, saa du er blevet kedelig, Tommy!« sagde han. »Hvad tror De, han sidder og spekulerer paa, Fagin?«
»Naa-aa, jeg véd saamænd ikke, min Ven,« svarede Jøden, og drejede Hovedet om imod dem, medens han blev ved at puste med Kakkelovnspusteren. »Maaske paa, at han tabte før, — eller maaske paa det rare lille Landophold, som han lige er kommet ind fra, hæ, hæ, hæ, hvadbehager?«
»Ikke Spor!« erklærede Rævetampen og tog Ordet ud af Munden paa Fregne-Tom. »Hvad tror Du, Charley?«
»Jeg synes,« svarede Charley grinende, »at han var saa voldsomt sød af sig overfor Betsy… Nej se bare, hvor han bliver rød i Hovedet! Den var god, ha, ha, ha! Han er forlibt! Fregne-Tom er forlibt!« Og Charley overvældedes i den Grad af Latter, at han trimlede ned paa Gulvet og blev liggende en Stund og lo, og han lo endnu, efter at han var kommet til Sæde igen.
»Bryd dig ikke om ham, bryd dig ikke om ham, min Ven!« sagde Fagin beroligende til Fregne-Tom; Og han blinkede til Rævetampen og gav unge Hr. Charley et advarende Puf med Kakkelovnspusteren. »Charley skal altid have saa meget i Munden. Hold du dig bare til Betsy! Det er en pæn Pige, og naar du gør, som hun siger, saa gør du din Lykke!«
»Gør jeg maaske ikke dèt,« spurgte Fregne-Tom ophidset, »tror De, jeg var kommen i Trædemøllen, hvis jeg ikke havde rettet mig efter hende? Dersom jeg bare havde villet sige ét eneste Ord om hende, saa var jeg sluppen fri, — er det ikke sandt, Fagin?«
»Jo naturlig, min Ven, naturlig,« svarede Jøden; »men det var du nu altfor højhjertet til, altfor højhjertet!«
»Naa ja,« erklærede det stakkels Tossehoved til Tom, »saa er der vel heller ikke noget at grine af?!«
Jøden skyndte sig at forsikre, at der var slet ingen, der grinte,
