129
OLIVER TWIST
»Pebermyntevand!« forklarede Madamen med svag Røst og smilte mildt til Opsynsmanden. »Smag paa det! der er ogsaa — lidt andet i.«
Bumble smagte nølende paa Miksturen, men smækkede saa med Tungen og smagte igen og tømte Koppen.
»Det er virkelig meget styrkende,« bemærkede Madamen.
»Det er det!« bekræftede Bumble. Og han flyttede en Stol hen ved Siden af Madamen, og satte sig og spurgte ømt, hvad det var, der havde taget saadan paa hende.
»Aah, ingenting!« svarede hun. »Jeg er bare saadan en tosset, nervøs svag Skabning.«
»Svag, Madam?« spurgte Bumble og flyttede sig endnu tættere ind til hende. »Er De svag, Madam Corney?«
Madamen gav Sætningen en mere almindelig Form og erklærede: »Vi er alle svage Skabninger!«
»Dèt er vi!« sagde Bumble. Og efter en lille Pavse bekræftede han Udsagnet ved at flytte sin venstre Arm fra Ryggen af Madam Corneys Stol ned omkring hendes Forklæde-Baand, hvilket hans Arm derefter trykkede blidt. — Madamen sukkede.
»Nu maa De ikke sukke, Madam!« sagde Bumble.
»Aa, jeg kan ikke andet!« svarede hun. Og hun sukkede igen.
