16
CHARLES DICKENS
ihjel, og det faldt ham ind, at Direktionen maaske, af en eller anden ubegribelig Grille, kunde have hittet paa at lade denne ganske uvedkommende Omstændighed faa Indflydelse paa sit Svar. Rigtignok lignede det ikke Direktionen at tage den Slags Hensyn. Men han følte i ethvert Tilfælde ingen Lyst til at faa rodet op i de Historier, og han krammede sin Hue sammen mellem Hænderne og gik langsomt bort fra Bordet. Først da han var kommet helt hen til Døren, standsede han og spurgte: »Saa De Herrer vil slet ikke lade mig faa Drengen?«
»Nej«, svarede Formanden, »for det er en griset Haandtering. Og saa synes vi da ialfald, at De burde tage ham til en billigere Pris, end vi har budt.
Hr. Gamfield levede op og var med et Par raske Skridt henne ved Bordet igen. »Ja, hvad vil De da give, De Herrer? Men nu maa de heller ikke være for haarde mod en stakkels fattig Mand!«
»Vi mener, at 60 Kr. kunde være nok.«
»Skal vi sige 70, De Herrer?« foreslog Gamfield, »saa er De af med ham med det samme — hvad behager?«
»Ikke en Øre mer end de 60!« sagde Formanden bestemt.
»Det er voldsomt, som De Herrer er haarde mod mig!« forsikrede Gamfield i en usikker Tone.
»Aa Visse vasse!« bemærkede den hvid-vestede Herre, »De fik ham billigt, selv om De tog ham for slet ingen Ting. Det er jo netop en
