Side:Oliver Twist - Samfundsroman.djvu/185

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

185

OLIVER TWIST

»Og andet er der ikke?« spurgte Monks, efter at han ivrigt og opmærksomt havde undersøgt den lille Pungs Indhold.

»Nej«.

Bumble aandede lettet op, som om han var lykkelig over, at nu var det forbi, og Monks havde ikke talt noget om, at han vilde have sine Penge igen. Bumble fik endda Mod til at tørre de Sveddraaber af, som, lige fra Samtalen begyndte, havde haglet ustandseligt ned over hans Næse.

»Jeg kender ellers ikke andet til Historien, end som hvad jeg kan gætte mig til«, fortsatte Madamen, »og jeg bryder mig heller ikke _om V at kende videre til den, for dèt er det sikreste. Maa jeg nu blot gøre Dem et Spørgsmaal: kan dette her anvendes mod mig?«

«Hvis man kastede et Lig derned, hvor vilde det saa være i Morgen?»
«Hvis man kastede et Lig derned, hvor vilde det saa være i Morgen?»
«Hvis man kastede et Lig derned, hvor vilde det saa være i Morgen?»

»Nej«, sagde Monks, »og heller ikke mod mig. Se her! Men kom ikke saa meget som et Skridt nærmere, eller Deres Liv er ikke en Bønne værd!«

Han drejede pludselig Bordet til Side, greb fat i en Jernring i Gulvet og løftede en stor Lem op, saa tæt ved Bumbles Fødder, at denne rædselslagen tumlede tilbage.

»Se derned!« sagde Monks og hejsede Lygten helt ned i Aabningen. »De skal ikke være bange! Hvis det havde passet mig, saa kunde jeg jo ganske rolig have ladt Dem dejse ned før, mens De sad.«