48
OLIVER TWIST
skammelig Tilbøjelighed til at snappe Huen af Hovedet paa smaa Drenge og kyle den ned i en Kælderhals; og Charley aabenbarede meget uudviklede Begreber om Ejendomsretten idet han nemlig kneb baade Æbler og Løg fra Kurvene paa Fortovet og lod dem forsvinde i sine Lommer, der syntes at være i den Grad rummelige, at de vistnok ligesom Minegange maatte strække sig hen under hele hans Dragt fra Top til Taa. Alt det tog sig ilde ud, og Oliver vilde netop til at sige, at nu prøvede han paa at finde hjem alene, saa godt han kunde. Men saa blev hans Tanker afledt ved, at Rævelampen pludselig skiftede Adfærd paa en højst forunderlig Maade.
Ligesom de nemlig fra en smal Gyde kom ud paa et Torv, standsede Rævetampen, lagde Fingeren paa Munden, og trak saa sine Kammerater lidt tilbage, umaadelig forsigtigt og ængsteligt.
»Hvad er der?« spurgte Oliver.
»Hys!« sagde Rævetampen. »Kan du se den gamle Paryk derovre ved Bogladen? Han er god!«
»Storartet!« erklærede Charley.
Oliver stirrede forbavset fra den ene til den anden. Men der blev ikke Tid til at gøre flere Spørgsmaal, for begge Drengene listede allerede afsted og tæt over til den omtalte gamle Herre. Oliver fulgte med
