63
OLIVER TWIST
Planen var god nok; men der var desværre den slemme Vanskelighed ved at skaffe den udført, at baade Rævetampen og Charley og Fagin og Bill Sikes tilfældigvis havde en uovervindelig Afsky for under noget som helst Paaskud at nærme sig Politiet.
Hvor længe de i denne ubehagelige Usikkerhed kunde have siddet og skævet til hverandre, er ikke let at sige. Men det behøver heller ikke at siges. For de to unge Damer, som Oliver en Gang havde set oppe hos Jøden, traadte pludselig ind, og bragte Samtalen flot.
»Der har vi Hjælpen!« sagde Jøden. »Bett gaar nok derhen for os; ikke sandt, min Tøs?«
»Hvor skal jeg gaa hen?« spurgte Betzy.
»Bare et lille Løb hen paa Stationen, min Tøs,« sagde Jøden indsmigrende.
Man maa lade den unge Dame, at hun svarede ikke rent ud Nej, hun ytrede kun et begejstret og alvorligt Ønske om, at hun maatte blive »fordømt«, dersom hun gik. Denne høilige og fintfølende Omgaaen af Spørgsmaalet viser, at den unge Dame besad hin medfødte Godhjertethed, som ønsker at spare hvert et Medmenneske for Smerten ved et ligefremt Afslag.
Jøden blev noget befippet, og vendte sig bort fra den unge Dame, der var iført en livlig, om ikke just spraglet Dragt, bestaaende af rød Kjole, grønne Støvler og gule Papillotter i Haaret. — »Men saa du, lille Nancy?« smiskede han, »hvad siger du?«
»Den gaar ikke. Der er ingenting at stille op, Fagin,« erklærede Nancy.
»Hvad mener du med dèt?« spurgte Sikes og sendte hende et bistert Blik.
»Det, som jeg siger, Bill,« forsikrede Damen roligt.
»Det kan jo ikke skade dig en Smule!« udviklede Hr. Sikes, »der er jo ingen, der kender dig derhenne.«
»Men jeg vil heller intet Bekendtskab have derhenne!« svarede Nancy, stadig i samme ligegyldigt rolige Tone.
»Hun gaar nok, Fagin!« mente Sikes.
»Nej hun gør ikke, Fagin,« vrængede Nancy.
»Vel gør hun dèt!« sagde Sikes.
Og Hr. Sikes fik Ret. Ved Trusler, Løfter og Bestikkelser bevægedes hun omsider til at paatage sig Ærindet. Fra Jødens uudtømmelige Forraad forsynedes hun med et hvidt Smækforklæde samt en Kysehat, hvorunder Papillotterne blev stukket op. Og saaledes udstyret beredte hun sig til at drage af.
»Aa nej, bi lidt, min Pige!« sagde Jøden og ledte en lille Torvekurv frem. »Dèr! tag den i Haanden; det ser straks pænere ud, min Tøs.«
»Giv hende saa en Gadedørsnøgle i den anden Haand!« foreslog Sikes; »det lader saa ordenligt.«
»Ja vel, ja vel, min Ven, det er rigtigt!« erklærede Jøden og anbragte en mægtig Gadedørsnøgle paa Pegefingeren af den unge Dames
