68
CHARLES DICKENS
De, — eller jeg vil æde mit eget Hoved! — Hr. Grimwig plejede at bekræfte alle sine Paastande med dette flotte Tilbud, der unægtelig lød lidt besynderligt: for selv om man nu vil antage, at Videnskaben engang kunde naa' saa vidt, at den satte Folk i Stand til at æde deres eget Hoved, hvis de havde Lyst til det, saa var særligt Hr. Grimwigs Hoved saa overmaade stort, at end ikke den mest slugvorne Mand turde have Udsigt til at faa Bugt med det i ét Maaltid, — aldeles bortset fra, at det ogsaa dækkedes af et mægtigt Lag Pudder.
»Eller jeg vil æde mit eget Hoved !« gentog imidlertid Hr. Grimwig og stampede med Stokken i Gulvet. Men saa fik han i det samme Øje paa Oliver: »Halløj!« udbrød han og traadte et Skridt tilbage, »hvad er dét for en Snegl?«
»Det er den Dreng, jeg har talt til Dem om,« forklarede Hr. Brownlow, — og Oliver bukkede.
»De mener da vel ikke, at det er den Dreng, der havde Feber?« sagde Hr. Grimwig og trak sig yderligere tilbage… »Oho! oho!« tilføjede han pludselig og glemte sin Frygt for Feberen af lutter Triumf over en Opdagelse, han havde gjort, »saa er det ham, der har spist Appelsin og har smidt Skallen her paa Trappen, eller jeg vil æde mit eget Hoved og hans med!«
»Nej, nej, han har ikke spist Appelsin,« sagde Hr. Brownlow og lo. »Men læg nu Deres Hat og kom og snak lidt med Drengen!«
Hr. Grimwig satte sig, stadig med Stokken i Haanden, bevæbnede sine Øjne med et Par Næseklemmer, der hang i et bredt sort Baand, og gav sig saa til at stirre paa Oliver, som blev rød i Hovedet og atter bukkede.
»Hvordan har du det, Dreng?« spurgte Hr. Grimwig.
»Jo Tak, Hr—, jeg har det meget bedre,« svarede Oliver.
Formodenlig var Hr. Brownlow bange for, at hans løjerlige Ven skulde komme med Ubehageligheder; for han sagde til Oliver, at nu kunde han gaa ind og bede Madam Bedwin skænke Theen. Og da Oliver aldeles ikke følte sig tiltalt af den fremmede Herres Væsen, var han meget glad ved at slippe bort.
»En køn lille Dreng, synes De ikke?« spurgte Hr. Brownlow.
»Det ved jeg ikke,« vrissede Hr. Grimwig.
»Ved De ikke?«
»Nej jeg ved ikke. Jeg kan ingen Forskel se paa Drenge. Der er bare to Slags Drenge: Mælkeflæse og Kødhoveder.«
»Og hvad for en Slags hører saa Oliver til?«
»Mælkefjæsene. Der er en af mine Venner, der har et Kødhoved af en Dreng: hæ, de gaar og kalder ham en køn Dreng med rundt Hoved, røde Kinder og et Par Gloøjne! Det er et rent Uhyre af en Dreng: Kroppen er ved at bovne ud af hans blaa Tøj, og saa har han en Stemme som en Sergeant og en Appetit som en Ulv. Et rent Utyske, siger jeg Dem!«
»Ja ja,« sagde Hr. Browlow, »de Fejl har Oliver ikke, saa derfor behøver De da ikke at ærgre Dem over ham.«
