Side:Oliver Twist - Samfundsroman.djvu/94

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

94

CHARLES DICKENS

Havemuren og undersøgte Skodderne og Dørene. De stænger for den Villa om Natten, som den kunde være et Fængsel: men der er dog èt Sted, hvor man nok saa stille og sikkert kan slippe ind!«

»Hvor er dèt? hvor er dèt, Bill?« spurgte Jøden ivrigt og strakte Hals; Øjnene var lige ved at springe ud af Hovedet paa ham.

»Jo,« begyndte Sikes, »naar man — —.« Men i det samme saa' Nancy op, og næsten uden at dreje Hovedet gjorde hun med et Sideblik Bill opmærksom paa Jødens Ansigt. Saa tog Sikes sig i det: »Hm,« sagde han, »det kan nu være lige meget, hvor det er. Jeg véd jo nok, at De kan ikke klare den uden os; men… det er dog bedst at passe paa, naar man har med Dem at bestille.«

Jøden bed sig i Læben. »Som De vil, min Ven, som De vil!« mumlede han. »Skal der ingen andre med end De og Toby?«

»Nej, ingen andre end et Centrumsbor og en Dreng. Bor har baade Toby og jeg; men Drengen kommer De til at skaffe os.«

»En Dreng?« spurgte Jøden. »Saa er der altsaa en Dørfylding, som skal — — —«

»Ja dèt kan nu være Dem lige fedt, hvad der er!« afbrød Sikes ham. »Jeg skal bruge en Dreng, og det maa være en spinkel Dreng. Hum,« tilføjede han tankefuldt, »det er ogsaa Satans, at Skorstensfejerens Dreng er væk! Faderen holdt ham med Vilje saa klejn, og han lejede ham billigt ud. Men saa blev jo Faderen snuppet, og dette hersens Selskab til forvildede Børns Frelse kom og tog Drengen bort fra Faget, som dog ernærede ham, og satte ham til at lære at læse og skrive og vil nok gøre en Haandværker ud af ham. Saadan bliver de ved,« brummede han, arrigere og arrigere ved Tanken om den Uret, han havde lidt, »saadan bliver de ved! Og hvis de havde Penge, (hvad de Gud være evig lovet ikke har!) saa blev der om et Pars Aars Tid snart ikke en eneste Dreng mer tilbage til Faget!«

»Nej, vist blev der ej!« indrømmede Jøden, som imidlertid havde siddet i Tanker og kun havde opfanget lige hans aller sidste Ord. »Hør, — Bill!«

»Naada?«

Jøden gjorde et lille Kast med Hovedet i Retning ad Nancy (der stadig sad og stirrede ind i Ilden). Sikes trak vrantent paa Skuldrene, hvilket skulde sige, at han fandt det ganske unødvendigt at jage hende ud. Men han rettede sig alligevel efter Jøden, og bad Nancy gaa ned og hente et Krus Øl.

»Du trænger ikke til Øl!« sagde hun og lagde rolig Armene overkors over Brystet.

»Det hører du jo!«

»Sludder!« svarede hun koldblodigt. »Kil De bare paa, Fagin!… Jeg véd, hvad han vil sige, Bill, han behøver ikke at genere sig for mig

Sikes saa' lidt forbavset fra den ene til den anden. »Ja bryd Dem ikke om Tøsen, Fagin!« sagde han saa. »De har da vel kendt hende