Side:Oliver Twist - Samfundsroman.djvu/96

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

96

CHARLES DICKENS

helst bringe Drengen herhen i Morgen Aften. Og saa forresten holder De Deres Kæft og har Smeltedigelen parat, — andet har De ikke at sørge for.«

Der blev nu snakket frem og tilbage om, at Nancy næste Aften skulde hente Oliver, thi (mente den snu Jøde) hende vilde han lettest følge, eftersom hun jo for nylig havde taget ham i Forsvar. Sikes skulde derefter have Lov til at behandle ham, som han selv fandt for godt, og Fagin skulde under ingen Omstændigheder kunne kræve Erstatning for ham, saafremt da Sikes' Forklaring om hvad der var sket i alt væsenligt blev tiltraadt af den flotte Toby Brækjern… Efter at man var kommet overens herom, drak Sikes en uendelig Masse Brændevin, alt imedens han hylede nogle Visestumper og Eder. Tilsidst vilde han, i et Anfald af fagmæssig Begejstring, absolut forevise sin Kasse med Indbruds-Værktøj. og han kom ogsaa ravende med den. Men næppe havde han faaet den op og var begyndt at forklare de forskellige Redskabers Anvendelse og snedige Konstruktion, før han trimlede om paa Gulvet, hvor han straks efter faldt i Søvn.

Oliver laa i dyb Søvn paa sit haarde Leje.
Oliver laa i dyb Søvn paa sit haarde Leje.
Oliver laa i dyb Søvn paa sit haarde Leje.

Jøden hyllede sig igen ind i sin Kavaj. »Godnat, Nancy!« sagde han, og idet deres Øjne mødtes, fikserede han hende skarpt. Men Pigebarnet ikke saa meget som blinkede. Saa gentog Jøden sit Godnat, saa' sit