Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/102

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
100

Saaledes staaer altsaa Sagen nu. Islænderne ville ikke give deres Samtykke til den i 1851 fra Regjeringens Side foreslaaede Organisation, eller Islands Incorporation i det egentlige Kongerige Danmark, men synes at være stemte for at deeltage i en Organisation, som omtrent svarer til den Regjeringen siden har sögt at gjennemföre for de andre Statsdele; — Regjeringen vil ikke give sit Samtykke til Islændernes Deeltagelse i en Fællesrepræsentation, hvori endog Lauenborg nu har faaet Plads, men synes at ville holde ved Grundprincipet i Udkastet fra 1851, og ved administrative Midler at söge dets Gjennemfórelse, uden den islandske Folkerepræsentations Samtykke.

Den ærede Forf. anförer nogle Lovgivnings-Anliggender vedkommende Island, som siden 1851 ere forekomne paa Rigsdagen. Det ene er Lov om Skibsfart og Handel paa Island, som Forf. siger er given "paa sædvanlig Maade af Kongen og Rigsdagen, efter at der dog var givet Althinget Leilighed til forud over denne Sag at afgive Betænkning". Denne Sags Gang har været saaledes, at efter at Althinget flere Gange havde petitioneret om en fri Handel for Island, og opgivet bestemte Punkter, som især önskedes tagne under Betragtning, blev et Udkast fra Regjeringen forelagt Forsamlingen i 1851 (som ikke var Althing), og af denne vedtaget med væsentlige Forandringer. Det daværende Ministerium syntes at ville henlægge Sagen, men da den nuværende Conseilspræsident overtog Indenrigsministeriet udarbeidede han et nyt Udkast, som vel optog mange af den islandske Forsamlings Indstillinger, og i det Hele gik i en frisindet Retning, men dog forandrede Adskilligt, som jeg troer Tiden vil vise havde været bedre uforandret. Dette Udkast forelagdes Rigsdagen, men kom ikke til Afgjörelse, og Sagen syntes at ville gaae i Langdrag. Althinget 1853 blev ikke hört herom, men