Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/103

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
101

det indgav en Petition, hvori det udtalte Önsket om Sagens hurtige Afgjörelse og yttrede sig om nogle Punkter i Udkastet. Dette blev siden forelagt Rigsdagen paa ny, efter at der forinden var erhvervet etslags Samtykke fra den holstenske og den slesvigske Minister for, at Forelæggelse for Hertugdömmernes Forsamlinger ikke behövede at finde Sted, hvilket synes at tyde paa, at Regjeringen har erkjendt, at Sagen efter dens Natur burde ogsaa forelægges for disse Forsamlinger. Saaledes blev da Loven udgivet, med Intimation i den sædvanlige Form, men jeg troer at den hele her beskrevne Fremgangsmaade viser, at Intimationen ikke fuldstændig angiver Deeltagerne i Lovens Udgivelse, og at den ikke egentlig kan siges at være givet paa sædvanlig Maade, men at den er bleven etslags octroyeret Lov for Islands Vedkommende. Med Hensyn til Finantsloven, da er det vistnok sandt, at den for Islands Vedkommende behandles i en Form, som om den danske Rigsdag udövede Skattebevillingsretten ogsaa for Island, men denne Form, som i flere Henseender giver Anledning til grundede Modbemærkninger, er udgaaet fra Regjeringen, og Rigsdagen har taget derimod, som Noget der hörte til den hele Mellemtilstand, og behandlet denne Sag, som i det Hele de Sager som den hidtil har haft at gjöre med for Islands Vedkommende, paa en Maade, som fra Islændernes Side fortjener megen Paaskjönnelse. Med Hensyn til Indholdet kan derimod denne Lovs Behandling i Rigsdagen for Islands Vedkommende kun have den Betydning, at bevilge de fornödne Midler til at före Regjeringen i Island paa den sædvanlige Maade, eller med andre Ord, at bevilge det Tilskud, som Regjeringen, ifölge dens Regnskabsform, erklærer at være nödvendigt i denne Henseende. Da dette Tilskud i de senere Aar bevilges af Kongerigets særegne Finantser (för var det bevilget af den almindelige Statskasse), saa er det en lige-