Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/104

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
102

frem Fölge af Rigsdagens Bevillingsmyndighed for Kongeriget Danmark, at Sagen der maa forhandles, og Tilskudets Anvendelse derfra controlleres.

Med Hensyn til den ærede Forfs. Slutningsbemærkninger, angaaende Grundlovens og flere Loves Gyldighed for Island, kan jeg ikke skjönne rettere, i Henhold til det her Fremsatte, end at Grundloven ikke er gjeldende for Island. Den er ikke given for Island, thi om, den endog maatte være forhandlet og udgiven i den Forudsætning, navnlig fra den ene Side, at den kunde komme til at blive gjeldende for Island, kan denne Forudsætning kun betragtes som et Tilbud, som endnu ikke er modtaget, og som Fölge deraf er heller ikke Grundloven publiceret der i Landet. Fölgelig hörer Island ikke under Grundlovens Omraade. Reskriptet af 23. Septbr. 1848 har i denne Henseende den samme Virkning med Hensyn til Island, som Grundlovens Forbehold med Hensyn til Slesvig. At nogle af de i Island ansatte Embedsmænd aflægge Eed paa at holde "Rigets Grundlov", er en administrativ Forholdsregel, som rigtignok i flere Henseender synes besynderlig, men som i alt Fald ikke kan tillægges nogen Betydning med Hensyn til Grundlovens Gyldighed for Island. Dette er nu imidlertid maaskee mere en Ordstrid imellem den ærede Forf. og mig, da han ogsaa anseer Grundloven ligeoverfor Island som hvilende, altsaa som ikke i Virkeligheden gjeldende. Netop derfor bliver det vistnok ogsaa idetmindste meget tvivlsomt, om den omtalte Forudsætning og Valglovens Forbehold med Hensyn til Island vilde gjöre det muligt, at Vedtagelsen af Islands Indlemmelse under Grundloven kunde skee ved en sædvanlig Lov, uden Anvendelse af Grundlovens § 100, selv om Grundloven vedtoges uforandret af en Forsamling i Island, da Islands Optagelse i alle Tilfælde vilde være en Udvidelse af Grundlovens