Omraade. Dette Forhold kan maaskee nu synes i visse Henseender endmere indviklet ved Grundlovsbestemmelsen 29. August 1855, men ligesom denne ikke kan ansees gjeldende for Island, allerede af den Grund, at dens Vedtagelse er foregaaet uden Althingets eller Islændernes Medvirkning, og at dens Gyldighed forudsætter Grundlovens Gyldighed, saa vil desuden navnlig dens § 3 ikke let kunne tænkes anvendelig, da der vel næppe kan blive Spörgsmaal om, at Island "henlægges under nogen anden Statsdeel", men kun om, hvorvidt Island skal betragtes selv som Statsdeel, ligesom f. Ex. Lauenborg, hvortil jeg ikke skjönner at nogen Lov i Henhold til denne § 3 er nödvendig. Forhandlingerne paa Rigsdagen om Grundlovens Indskrænkning forekomme mig ligeledes at tale herfor, idet jeg ikke kan opfatte disse Forhandlinger anderledes, end at Rigsdagen ikke har villet udtrykkelig udtale sig: om Island hörte til Kongeriget eller ikke, men villet lade den Sag staae aaben, indtil Islænderne selv havde erholdt den dem saa ofte tilsagte Leilighed til at udtale sig desangaaende[1]. Blandt de særlige
- ↑ see navnl. Lindbergs Yttringer i Rigsd. Tid. 5. Session, Sp. 2284; med Hensyn til Sagens Stilling i det Hele og til Regjeringens Opfattelse deraf til forskjellige Tider findes interessante Oplysninger i Rosenörns Taler sst., især Sp. 2278—2280, 2283 og 2298, 2860 (dette vigtige Sted er udeglemt i Rigsdagstidendens Register); jevnf. Ordförerens (Tschernings) Yttring Sp. 2866. — Jeg skal tilföie nogle af disse Yttringer, saavidt Island betræffer, for de Læseres Skyld som ikke have Rigsdagstidenden ved Haanden: Saaledes bemærker Lindberg (2284): "Det burde være saaledes, at saavel Island som Coloniernes Mening bliver hört, at de fik Leilighed til at erklære sig over til hvilke Dele de önske at höre, enten særligt til Kongeriget Danmark eller til Heelstaten; men da det ikke er skeet, forekommer det mig at det Besindigste vilde være, at vi nu ikke i Öieblikket overgive dem til Fællesstaten, men lade det saaledes beroe, indtil det siden kunde klare sig". — Rosenörn (2280): "Dengang Islands forfatningsmæssige Forhold til Kongeriget og Rigsdagen skulde ordnes: da var det jo klart, at det vilde have været meget lettere at give en almindelig Lov, hvorved man i visse Maader afveg fra Grundloven, og ordnede Islands Stilling saaledes, at man imödekom Befolkningens Önsker deroppe og gik over alle de Vanskeligheder, som det vilde have, naar man skulde fyldestgjöre Grundlovens Betingelser for ligefrem at inddrage Island under Grundloven, saaledes som skeet er med Færöerne. Men Resultatet af de Overveielser, som i den Anledning fandt Sted, blev netop, at Regjeringen, uagtet den vist næppe ansaae det for fuldkommen hensigtsmæssigt, dog ansaae sig saaledes bunden ved Grundloven, at en Tilknytning af Island hertil ikke kunde finde Sted, undtagen i Overeensstemmelse med hele Grundloven; ellers maatte Afvigelserne vedtages ifölge § 100... (2283): "Hvad det angaaer, at Islands og Coloniernes Anliggender nödvendigviis skulle vedblive at være særlige danske Anliggender, da troer jeg hverken at det er hensigtsmæssigt, eller at der er nogen særlig Grund for os til at insistere derpaa"....... 2860: "Jeg har haft særlige Grunde til at nævne Lauenborg her, fordi Lauenborgs Stilling i statsretlig Henseende væsentlig er den samme som Islands; Lauenborg er en Acquisition, der er kommet til Os i Erstatning for Norge, og Island er et gammelt norsk Kronland; begge höre altsaa efter denne deres Egenskab vel rettest ind under Fællesstaten".... Tscherning (2866): "navnlig troer jeg, at, saaledes som han (Rosenörn) har fremstillet det, kan det være ganske rigtigt at optage Vestindien, ja selv om det skulde være Lauenborg og Island; thi saa blev det jo kun en Antydning af, at disse Gjenstande kunne inddrages under Fællesforfatningen; det vil sige, der blev givet, om jeg maa udtrykke mig saaledes, et Mandat til Regjeringen til ved Affattelsen af Fællesforfatningen at kunne bringe disse særegne Gjenstande ind under Fællesforfatningens Omraade".
