Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/11

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
9

i Norge, naar islandske Arvinger komme tilstede; Opgivelsen af de saakaldte "Landöre", eller en vis Afgift til Kongen for enhver Mandsperson som kom fra Island til Norge[1]; og endelig den höieste personlige Ret, som hidtil havde været tilstaaet Islænderne i Norge, nemlig: "hölds"-Ret, eller den samme Ret ved Vidnesförsel, til Skadeserstatning, Böder for personlige Fornærmelser o. s. v., som Norges gamle fribaarne Odelsbönder. Udövelsen af den kongelige Myndighed i Island skulde foregaae ved en Jarl, som skulde være forpligtet til at holde Landefred og Troskab mod Kongen.

Det indsees ikke hvorledes disse Punkter, eller nogetsomhelst Udtryk i Islændernes Overeenskomst med Kong Hakon, skulde kunne siges, hverken efter Form eller Indhold, at antyde Andet end Islands Stilling som et frit Forbundsland ved Siden af Norge, eller navnlig at indeholde Charakteren af en Underkastelse under Norge som Hoved- eller Stamland. Som ovenfor berört indeholder Aktens Slutnings-Periode en saa bestemt Udtalelse om en personlig Overeenskomst med Kongen, og eventualiter hans Arvinger paa Norges Throne, at der ingen Tvivl herom synes at kunne finde Sted. De Betingelser, som fra Kongens Side vare indgaaede, ere alle af den Beskaffenhed, at deres Opfyldelse, eller Kongens daværende Stilling i Norge, ene beroede paa ham personlig. Det er bekjendt af Sagaerne, at de norske Konger dreve Handel, saavel paa Island som i andre Lande, og dette fandt Sted f. Ex. paa Island endnu i Kong Frederik den Andens Tid[2]. Fraværende Arvingers Gods og

  1. Afgiften "landaurar" var temmelig anseelig, nemlig for hver "fri Mand" ½ Mark Sölv eller sammes Æqvivalent i Varer. Det er efter de nugjældende Priser lidt over 17 Rd. (jfr. Grág. ved Finsen S. l95; Hkr. Ol. H. Cap. XXI.).
  2. Det er en anden Sag, som ikke vedkommer os her, at denne Betingelse maa ansees for meget uheldig valgt, thi deri ligger udentvivl Spiren til den gamle Anskuelse, som ikke har undgaaet at være den ærede Forf. paafaldende, at nemlig Norges Konge har strax villet ansee sig som Islands eneste lovlige og arvelige Kjöbmand, af hvilket Forhold det ödelæggende Handelsmonopol paa Island og har sin Oprindelse.