Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/15

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
13

eller til andet Brug som han fandt for godt. Dette er sandt, men deri ligger ingen Afhængigheds-Grund med Hensyn til Forholdet til Norge, thi Kongen kunde ogsaa raade over denne Indtægt til Islands Bedste. Det er i det Hele en Bestemmelse, som vilde omtrent svare til en Civilliste eller Bidrag dertil, hvorover Kongen havde uindskrænket Raadighed. Det samme Forhold har omtrent fundet Sted i Norge under Forbindelsen med Sverige, da Kongen saavidt vides ikke er forpligtet til nogen vis Anvendelse af sin norske Civilliste.

Det er imidlertid isærdeleshed Lovgivningsmyndigheden, som her er af Vigtighed. Den islandske Comitébetænkning har udtalt, at efter Akten maatte Islændernes Althing ansees for at have været i Besiddelse af Andeel i den lovgivende Magt. Dette nægter imidlertid den ærede Forf., og siger, at "den omhandlede Akt har ikke, saaledes som man efter Udvalgs-Betænkningen skulde troe, udtrykkeligen forbeholdt Althinget nogen Andeel i den lovgivende Magt". Dette Forbehold ligger dog saa tydelig for Dagen, at man ikke kan uden dette forklare Aktens Ord: "Kongen skal lade os beholde Fred og islandske Love, efter vor Lovbogs Indhold"[1], i Forening med Bestemmelsen om, at Ingen maatte stævnes ud af Landet, med mindre han var dömt af islandske Mænd paa Althinget ud af Landet. Det skal nedenfor blive viist, at dette ogsaa i Virkeligheden er blevet overholdt, og at derom saaledes ikke kan herske nogen Tvivl. Den ærede Forf. gjör rigtignok opmærksom paa den ufuldkomne Statsudvikling i Norge, hvor man maatte henvende sig til fire Thing for at faae en Lov vedtaget som Landslov; men dette norske Forhold berörer slet ikke Island, hvor Althinget var fast consolideret som hele Landets

  1. at konúngr láti oss ná friði ok islenzkum lögum, eptir því sem lögbók vor vâttar.