Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/16

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
14

Organ siden Fjerdingsdommenes og Femterdommens Oprettelse, henved 250 Aar för disse Begivenheder. Det kunde saaledes ikke falde Nogen ind at betragte Island som et af Norges Laugthing, og det skal i det Fölgende nærmere vises, at den hele Lovgivning godtgjör, at dette ingensinde er gjort af de Vedkommende selv.

Da det saaledes formentlig er bragt udenfor al Tvivl, at Island er traadt i Forbindelse med Norge som et frit Forbundsland[1], staaende i et personligt Unionsforhold under den samme Konge, men med selvstændig Lovgivning, selvstændig Domsmagt, selvstændig Administration, uden i nogen Henseende at være betragtet som en Deel af Norge, eller som en Norge underordnet Provinds eller Colonie, skulle vi nu forfölge de senere Begivenheder, navnlig i Henseende til Lovgivningssphæren, og deri fölge den ærede Forfatter igjennem de af ham opstillede fire Períoder: 1) under de norske Konger 1262—1380: 2) under de dansk-norske Konger fra 1380 til Souverainitetens Indförelse; 3) under Souverainiteten til Oprettelsen af Provindsialstænderne 1831

  1. For engang for alle at forebygge en Misforstaaelse af Ord, maa jeg bemærke, at i Islandsk bruges Ordet "riki" baade i Betydningen "Rige" og i Betydningen "Stat". Island selv i statsretlig Betydning bliver derimod stedse af Islænderne kaldt "land", eller "landið". Netop paa Grund af denne dobbelte Bemærkelse af "riki", kan det undertiden bruges til at betegne en Complex af Lande, som hörer under een Persons (Konges) Overhöihed, hvor det altsaa ingen anden Betydning har end at angive en saadan personlig Forbindelse i Forhold til det samme Overhoved. Saaledes kan jeg ikke indsee rettere, end at Ordene "Stat", "Stater", "Riget", "Vore Lande", og "Vores Riger og Lande" bruges ganske eenstydigen i "Indfödsretten", og paa mange Steder i Lovgivningen, navnlig i ældre Tider, findes Ordet "Rige" brugt som omfattende alle de Lande som stode under Kongens Regjering.