Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
17

Lovbogen har faaet Navn, har sandsynligviis været Hovedforfatteren, og uagtet denne Lovbog vistnok har Lighed med de samtidige norske Love, der igjen stöttedes paa ældre tildeels fælles Love og Vedtægter, har den dog tillige optaget endeel af Graagaasen og af Járnsíða's originale Capitler.

Det synes som den ærede Forf. har villet anföre Biskop Arnes Kirkeret som et Exempel paa den norske Indflydelse i denne Tid i Island, fordi "den i Meget stemmer med Erkebiskop Jons norske Kirkeret"; men Exemplet er uheldig valgt, thi Arnes Kirkeret er fem Aar ældre end Erkebispens, og kan derfor ikke let være udskreven deraf. Enten maa man altsaa opsöge en fælles Kilde i den kanoniske Ret, eller man nödes til at antage den dristige Slutning, at den norske Erkebiskop har udskrevet den islandske Biskops Bog; men desuden findes ikke faa Afvigelser mellem disse to Love, f. Ex. i Henseende til Tiendeloven, Festdagenes Orden o. s. v.[1]

Den ærede Forf. har fremhævet to Punkter med Hensyn til Kongens Stilling og retlige Forhold til Islænderne, hvoraf skulde bevises, at Island allerede ved Jonsbogen var traadt i et underordnet Forhold til Norge. Det förste er grundet paa Christendomsbalk Cap. III, hvori bestemmes, at Een skal være Konge over alt Norges Rige indenlands og over Skattelandene, samt den derpaa fölgende Arvelov for Riget, Forskrifterne om Kongevalg m. v. — Men det hele herfra hentede Beviis paa Islands Afhængighed falder omkuld, naar man tager Stedet i Betragtning, thi det viser sig da, at det hele Stykke, som i Udgaverne af Jónsbók anfóres som Christendomsbalk Cap. III, og "Konúngserfðir", som samme Balks Cap. IV—XI, maa være senere indskudt og skrevet ligefrem ud af de norske Love. Dette er allerede af selve Indholdet temmelig sandsynligt, men

  1. Finn. Joh. Hist. Eccl. Isl. I, 548-549.