fales indfört i Lovbogen; desuagtet har denne Rb. ikke været anseet som gjeldende i Island, da enkelte af dens Artikler ere optagne i Rb. for Island 14. Juni 1314 (hvilket ikke havde kunnet finde Sted, hvis den oprindelig havde som almindeligt Lovbud været gjeldende for dette Land); 2, Retterb. 18. Febr. 1348 om Meneed, Mord o. s. v. er ogsaa given "for det hele Land", og befalet indfört i Lovbogen; men den er ikke indfört i den islandske Lovbog, og maa derfor have været der anseet som ikke gjeldende; 3, Retterb. 23. Juni 1384, som jeg bemærker her, skjöndt den strængt taget falder under den fölgende Periode, befaler hver "Laugmand i vort Rige Norge" at indföre denne samme Rb. i Lovbogen og dömme derefter; men den findes ligesaalidt i den islandske Lovbog som den findes benyttet i islandsk Rettergang.
Vi komme nu til de vigtige Retterböder for Island af 1294, 1305 og 1314. Den ærede Forf. kan ikke finde deri noget Spor af at Kongen anerkjendte Nödvendigheden af Althingets Samtykke til en Lovs Gyldighed; dog indrömmer han selv, deels at disse Retterböder erklæres at være foranledigede ved Islændernes Önsker og Begjæringer, deels (S. 18 Anm. **) at Retterboden 1314, som har den Slutning: "Vi befale Eder at holde alle disse Artikler og at lade dem indskrive i Eders Bog", er vedtagen paa Althinget Aaret efter. Denne Vedtagelse vilde være aldeles uforklarlig, hvis ikke Althinget havde haft sin gyldige Stemme i Lovgivningssager, og det er derfor indlysende, at Althinget endnu 1314 har haft den samme Lovgivningsmagt, som det ovenfor er viist at det havde ved Járnsíða's og Jonsbogens Vedtagelse. Naar man antager det, forklares alting let, og de anförte tre Retterböder give træffende Exempler paa, hvorledes dengang Lovgivningsmyndigbeden for Island er udövet. Intimationen til Retterboden 1294 viser, at alle
