fældet med Dronningens Skatteudskrivning, hvis Historie eller min Formening netop beviser, at Islænderne aldeles have desavoueret hendes Ret i den Henseende. Annalerne, som her ere den eneste Kilde, berette 1392: "Vigfus Ivarsson beholdt Statholderskabet, Thorstein Eyjolfsson og Narfi (Sveinsson) Laugmændsembederne. Da kom Thjodbjörn ud (til Island) med Dronning Margrethes Brev, hvori hun anmodede om, som en Pligt, at hver Mand skulde give hende en halv Mark efter gammel Værdie, med Tilföielse af Höiforræderie (nemlig Straf som for Höiforræderie for dem, som vilde nægte at erlægge Skatten). Herpaa blev der i Begyndelsen svaret tvært næsten af Alle..... Björn Einarsson giftede sin Datter Kristin med Jon Guttormsson, og holdt Brylluppet om Efteraaret ved Vinternat paa Vatnsfjord. Der forebragte Statholderen först Dronningens Skrivelse; der sagde da mange af de bedre (fornemmere) Mænd strax ja.... — 1393. Statholderen forebragte paa Thinget (Althinget) Dronningens Anmodning, og da lovede alle de besdte (fornemste) Mænd at give otte Alen Handelsvadmel for Vigfus' (Statholderens) Skyld[1], dog med det Forord, at det ikke skulde hedde Skat, og ikke oftere blive krævet, med Undtagelse af Öfjordsmændene, de vilde Intet give."[2]
- ↑ Statholderen Vigfus Ivarsson Holm var af en i Island meget yndet norsk-islandsk Familie, som i henved 100 Aar havde været bosat afvexlende i Island og i Norge. Qvindelinien var islandsk, af den saakaldte Oddaverja (Sæmund Frodes) Slægt.
- ↑ 1392... Hèlt Vigfús Ívarsson hirðstjórn, en Þorsteinn Eyjólfsson lögsögu ok svo Narfi. Kom Þjóðbjörn út með brèf drottning Margrètar, hvert er hún beiddi með skyldu at hverr maðr gæfi henni hálfmörk forngilda, ok lagin við landráð. Var því fyrst þúngliga svarat nær af öllum mönnum..... Gipti Björn Einarsson Kristínu, dóttur sina, Jóni Guthormssyni, ok hèlt bruðkaupit um haustið um vetrnátta skeið í Vatnsfirði. Hafði hirðstjóri þar fyrst uppi bónarbrèf drottningar; jàtuðu þá þegar margir enir betri menn.... — 1393. Hafði hirðstjóri upp á þíngi drottníngar bón, ok játuðu allir enir beztu menn at gefa átta álnar hafnarvoðar fyrir Vigfús skyld, og skildu frá, at þat skyldi skattr heita nè optar krefja, utan Eyfirðingar, þeir vildu eigi gefa. Ísl. Ann. ed. Arna-Magn. p. 352. 362.
