Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
31

og Kongedömmet er forhen Landet tilsvoret.[1] Endnu erindres der (1419) om de sex Skibe, som aarlig skulde paa Kongens Foranstaltning sendes til Landet, og der ankes over at dette ikke i mange Aar er skeet, hvorfor man har været nödt til at handle med udenlandske Mænd imod Kongens Forbud. I Brevet 1431, der er "vedtaget paa Althinget uden og indenfor Retsskranken[2] af Statholderne, Laugmændene, Laugrettesmændene og Almuen med Haandslag" tilsiges Kongen paa samme Maade Hyldest og Lydighed, overeensstemmende med Loven, Kirkeretten og Kongernes Retterböder, men Biskoppernes nye Paalæg bliver der protesteret imod. Ligeledes skulde kun saadanne udenrigske Mænd, som havde Kongens Brev, have Tilladelse til at have Ophold i Landet, "og navnlig skulle Engelske og Tydske ikke have her nogen Vinter-Ophold, og ingen Handel mere end efter gammel Sædvane. Men Danske og Svenske udsige vi af Landet ligesom de övrige, fordi vi vide ikke, om de med vor Konges Villie ere reiste fra hans Riger (og saaledes unddraget sig) hans Krige og Orlog". — Skjöndt begge disse Aktstykker, især det sidste, ere som det synes paa en Maade satte paa Skruer, og maaskee egentlig mere beregnede paa Frihed til at handle med Fremmede, og Erhvervelse af Understöttelse mod Hierarchiet, end paa Kongens Hylding, saa synes de dog tilstrækkelig at vidne om, at Islænderne endnu baade havde deres politiske Rettigheder i frisk Erindring, og at de bestræbte sig for at hævde samme.

Kong Christoffer af Bayern blev hyldet i Norge 1442;

  1. ath íj holden oss medh fridh og lagh: oc latir oss niótandi wærda allra þæira rettarbota sæm landit er adr suoret (af) krononne oc kóngdomenom.
  2. "utan og innan vebanda", en Formular for en eenstemmig eller almindelig Althings-Beslutning.